🗝️ Nøglen til frihed og selvstændighed

🗝️ Nøglen til frihed og selvstændighed
= Transporttræning

For de fleste unge er det uproblematisk at transportere sig selv fra hjem til uddannelse, fra uddannelse til venner, til fritidsaktiviteter osv. Det er typisk vejret (og afstanden), der afgør om transporten sker til fods, på cykel eller med bus og tog.

Sådan er det bare ikke for alle vores unge på stu Center for Autisme. Mange unge med autisme oplever usikkerhed ved at skulle rejse alene med bus eller tog. Det kan være angsten for det uforudsigelige, bekymringer om kontakt med fremmede, sansemæssige belastninger – eller blot det at skulle navigere i komplekse omgivelser uden støtte. Derfor er det afgørende, at transporttræning tilrettelægges med tålmodighed, tydelighed og individuel tilpasning.

🚌 Selvtransportering er vejen til et mere selvstændigt liv
Evnen til at kunne transportere sig selv betragter vi som et afgørende skridt i retning af selvstændiggørelse – og som en forudsætning for at kunne deltage aktivt i samfundet, hvad enten det er i praktik, fritidsliv eller senere beskæftigelse.

På stu Center for Autisme er transporttræning en væsentlig del af elevernes udviklingsforløb. Det afspejles både i skemaplanlægningen og i den målrettede brug af personaleressourcer. Vi ser det som en helt central personlig kompetence, når unge lærer at bevæge sig trygt og selvstændigt rundt i det offentlige rum.

Skoleleder og aut. psykolog Kathrine Egelund Christensen har netop skrevet en artikel om selvtransportering, hvor hun også kommer med eksempler på, hvordan vi arbejder med selvtransportering i CfA.
(Link til Kathrines artikel i kommentarspor)

Fonden Center for Autisme arbejder for at flere autistiske mennesker får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab. Det gør vi i vores daglige indsatser med målgruppen og det gør vi ved at udbrede viden om autisme. Fordi viden fremmer forståelsen.

Følg mere med på vores LinkedIn

FLERE NYHEDER

LinkedIn

På COPENHELL med autisme 🤘 😎

⭐Ny podcast på gaden fra Casper & SpektretEn podcast udarbejdet af autistiske mennesker, om autistiske mennesker, for autistiske mennesker – og alle andre 🤗 Find den, hvor du normalt finder dine podcasts. Podcasten har igen i år været på festival – på COPENHELL for at høre (som de selv siger)

Læs Mere »
LinkedIn

Nyt skoleår 📚 – og vi er klar 🙌

stu Center for Autisme Herlev og stu Center for Autisme Nord i Nivå har i dag budt velkommen til nye og gamle elever – og det tegner allerede til at blive (endnu) et eminent skoleår. Luften sitrer af spænding og forventninger hos både elever og lærere. stu på Center for

Læs Mere »
Ung kvinde sidder krøbet sammen på en sofa med armene om knæene, et udtryk for angst og overbelastning ved autisme
Faglig viden

Autisme, angst og belastning

Uro kan være et signal om både angst og overbelastning Autistiske personer oplever oftere angstlidelser end den øvrige befolkning. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem egentlige angsttilstande og den uro, det alarmberedskab og den ængstelse, der kan opstå som følge af autistisk belastning. Selvom reaktionerne kan ligne hinanden, er

Læs Mere »
Arrangementer

UDSOLGT Temaaften: Høj begavelse og neurodivergens 8/9

Hvordan hænger høj begavelse og neurodivergens sammen?Til denne temaaften sætter klinisk psykolog Dea Franck fokus på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk sammen med blandt andet autisme og ADHD. Aftenen giver et nuanceret indblik i både styrker, udfordringer og de misforståelser, der kan opstå, når høj begavelse og neurodivergens

Læs Mere »
LinkedIn

Velkommen til Lea Wellejus,

der netop er ansat som specialpædagogisk konsulent og VISO-specialist i rådgivningsafdelingen på Center for Autisme. Vi har travlt og det er derfor en stor fornøjelse at kunne styrke afdelingen med endnu en stærk profil. 🟢 Selv siger Lea:”Jeg er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og narrativ supervisor. Gennem de seneste 15

Læs Mere »