Netværksgrupper
Hos Center for Autisme tilbyder vi netværksgrupper, hvor deltagerne møder ligesindede, og får træning i at være fælles og i at begå sig i sociale fællesskaber. Netværksgrupperne organiseres af faste og erfarne medarbejdere.
Kontakt Irene for at høre mere om netværksgrupperne
Telefon: 28 18 59 46
Mail: isc@centerforautisme.dk
Netværksgrupper for mennesker med autisme
“For mig er netværksgruppen det vigtigste i mit sociale liv. Jeg har fået mod på at invitere venner hjem for første gang. Det er første gang jeg oplever at have venner. “
– Deltager i en netværksgruppe for voksne.
Deltagelse i netværksgrupper kan bevilges efterfølgende bestemmelser:
- Under 18 år kan der bevilges efter Barnets Lov § 82 stk.1 nr. 2 jf. § 84
- Over 18 år kan der bevilges efter Servicelovens §104
Generel beskrivelse af netværksgrupper
Er du interesseret i at starte i en netværksgruppe?
Er du interesseret i at starte i en netværksgruppe, skal du eller dine pårørende/kontaktperson kontakte sagsbehandler for at søge om at få det bevilget. Når du//eller dine pårørende/kontaktperson har fået tilsagn fra sagsbehandler om, at de vil bevilge en netværksgruppe, så bliver du kaldt til en visitationssamtale for at se, om der er en gruppe, der kan passe til dig.
Hvad får du ud af at gå i en netværksgruppe?
- Samvær med ligesindede
- Mulighed for nye venskaber
- Træning i at begå dig bedre socialt
- Oplevelser i fællesskab
Vi sammensætter grupperne, så du kan møde andre ligesindede eller andre der har de samme interesser som dig.
Hvad skal du kunne eller have lyst til at lære?
- Lære nye mennesker at kende
- Måske udvikle på dine sociale kompetencer
- Nysgerrig på nye interesser eller oplevelser.
Hvem går i netværksgrupper?
- Fælles er at alle i netværket har autisme.
- Nogle er i gang med uddannelse, andre går på job, nogle er gået på pension og nogle er ved at finde deres vej i livet.
- Vi matcher grupperne, så du møder nogle, der ligner dig, eller har nogle af de samme interesser som dig.
Hvem er personalet?
Personalet er specialpædagoger, lærere mv., som arbejder ud fra en anerkendende tilgang og er nysgerrige på de enkelte deltagere.
Hvordan foregår det?
- Grupperne mødes på faste tidspunkter fx hver uge eller hver 14. dag. Så går vi i gang med at planlægge aftenens aktiviteter i fællesskab.
- Strukturen i grupperne er tilpasset gruppens behov
- Vi motiverer og tilskynder til at deltage i gruppens aktiviteter
- Vi inddrager deltagerne, så deltagernes ønsker og idéer kommer i fokus.
Læs mere om de specifikke tilbud her
Voksengruppe
Netværksgruppr for voksne efter serviceloven §104
Hvem er gruppen for?
Gruppen er for mennesker (over 20 år) med autisme, hvor det ofte også er forbundet med andre diagnoser som f.eks. angst, depression, ADHD, OCD, søvnforstyrrelser, mv.
Du kan møde ligesindede med de samme erfaringer, hvor I kan være jer selv og have et frirum. Mange har fundet venner og et godt socialt netværk ved at gå i denne grupper.
Hvad laver vi?
Deltagerne modtager inden gruppeaftenen en sms med programmet.
Programmet gennemgår vi igen, når vi mødes.
Eksempel på program:
- Velkommen og gennemgang af program
- Valg af aktiviteter: 1. madlavning, 2. krea, 3. brætspil, 4. playstation 5. bordtennis osv.
- Spisning eksempler på menuen (burgere, tortillas, vegetarisk etc.)
- I løbet af aftenen tilbydes både gruppesamtale eller individuelle samtaler efter behov.
- Afsluttende evaluering af aftenen med hele gruppe
Hvad betyder det?
Mange siger, at det er dejligt at komme i gruppen, fordi der er et frirum til at være som man er – og til ikke at være alene. Mange bruger gruppen til at få netværk og venner, og øve sig på at være lidt mere sociale i et trygt forum. Behovet for dette er selvfølgelig forskelligt
Ungegruppe
Netværksgrupper for børn & unge efter barnets lov §84
Hvem er gruppen for?
Gruppen er for unge med autisme, hvor det ofte også er forbundet med andre diagnoser som f.eks. angst, depression, ADHD, OCD, søvnforstyrrelser, mv. Vi matcher, så der er en god sammenhæng i alder og interesser. Nye deltagere er typisk under 18 år, og nogle bliver i gruppen efter de er fyldt 18.
Hvad laver vi?
Deltagerne modtager inden gruppeaftenen en sms med programmet.
Programmet gennemgår vi igen, når vi mødes.
Eksempel på program:
- Velkommen og gennemgang af program
- Valg af aktiviteter: 1. madlavning, 2. krea, 3. brætspil, 4. playstation 5. bordtennis osv.
- Spisning eksempler på menuen (burgere, tortillas, vegetarisk etc.)
- I løbet af aftenen tilbydes både gruppesamtale eller individuelle samtaler efter behov.
- Afsluttende evaluering af aftenen med hele gruppe
Hvad betyder det?
Det er dejligt at komme i gruppen, fordi der er et frirum til at være den du er – og ikke være alene. Mange får netværk og venner, får oplevelser, og øver sig på at være lidt mere sociale et trygt sted.
Pige/drenge grupper
Netværksgrupper for drenge og piger efter barnets lov §84
Hvem er gruppen for?
Målgruppe:
Gruppen er for piger/drenge med autisme, hvor det ofte også er forbundet med andre diagnoser som f.eks. angst, depression, ADHD, OCD, søvnforstyrrelser, mv.
Det er karakteristisk for pigerne, at de i lighed med alle andre piger er interesseret i at sidde og snakke. Pigerne har ofte aldersvarende behov, men har brug for støtte til bedre at mestre det sociale samvær. Vi matcher, så der er en god sammenhæng i alder og interesser. Nye deltagere er fra 12-år og opefter, og nogle bliver i gruppen efter de er fyldt 18.
Hvad laver vi?
Deltagerne modtager inden gruppeaftenen en sms med programmet.
Programmet gennemgår vi igen, når vi mødes.
Eksempel på program:
- Velkommen og gennemgang af program
- Valg af aktiviteter: 1. madlavning, 2. krea, 3. brætspil, 4. playstation 5. bordtennis osv.
- Spisning eksempler på menuen (burgere, tortillas, vegetarisk etc.)
- I løbet af aftenen tilbydes både gruppesamtale eller individuelle samtaler efter behov.
- Afsluttende evaluering af aftenen med hele gruppe
Hvad betyder det?
Det er dejligt at komme i gruppen, fordi der er et frirum til at være den du er – og ikke være alene. Mange får netværk og venner, får oplevelser, og øver sig på at være lidt mere sociale et trygt sted.
Det siger deltagerne om netværksgrupper
Tilsynet
Hvad siger tilsynet?
Socialtilsynet bedømmer den generelle kvalitet af udvalgte dagtilbud, væresteder og aktivitets- og samværstilbud omfattet af den kontrakt, som Herlev Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden har indgået.
Bedømmelsen sker på baggrund af opstillede kriterier og temaer for tilbud omfattet af tilsynet Kvaliteten af dette tilbud er derfor blevet vurderet ud fra følgende temaer;
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgruppe, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Tilbuddet understøtter, at borgerne udnytter deres potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse, samt at borgerne inkluderes i samfundet. Tilbuddet støtter borgerne i at indgå i sociale relationer og derved leve et så selvstændigt liv som muligt. Tilbuddet faciliterer mange forskelligartede aktiviteter, der styrker borgernes mulighed for adgang til fællesskaber samt øget selvstændighed.
Tilbuddet understøtter borgernes mentale og fysiske sundhed og trivsel og arbejder med et kvalificeret blik for borgernes selv- og medbestemmelse. Der arbejdes med medinddragelse og medindflydelse, der understøtter engagement, deltagelsesgrad og motivation hos borgerne samt øger det positive samspil mellem medarbejdere og borgere.
Tilbuddet arbejder med en klar målgruppe og gør brug af relevante faglige metoder og tilgange, der sikrer trivsel og udvikling hos målgruppen. Tilbuddet arbejder kvalificeret med dokumentation, målopfyldelse, evalueringer og justeringer af indsats i samspil med borgerne, hvilket sikrer individuelt tilpassede indsatser til gavn for målgruppens ressourcer, formåen og ønsker.