”Siden mit barn fik sin autismediagnose for 14 år siden, har han været i et utal af tilbud. Center for Autisme er det første sted, hvor tingene fungerer, hvor alle medarbejdere har forstand på autisme og evner at få tilrettelagt hverdagen, så han rent faktisk kan udvikle sig”
– sagde en mor, der deltog som pårørende, ved AVA’s sommerfest i onsdags. Det var flot sagt – og faldt i tråd med det, der blev en helt igennem flot og dejlig dag.
Det var første gang i AVA’s historie. at vi afholdt sommerfest – men det er bestemt ikke sidste gang! Vi oplevede stor interesse (ca. 60 mennesker deltog) og en overvældende opbakning fra de lokale erhvervsdrivende i Herlev, der meget generøst donerede gaver til amerikansk lotteri.
🌞 Selv vejrguderne var med os 🌞
AVA (Autisme, Viden, Aktivitet) er et tilbud om beskyttet beskæftigelse og samværstilbud SEL §103, §104 for mennesker med autisme). Brugerne i AVA har autisme og en førtidspension.
En sommerfest hos os er ikke kun sjov og ballade. Det er heller ikke bare logistik og planlægning. Det er et stykke solidt pædagogisk arbejde, der handler om at inddrage og forberede alle (i forhold til deres individuelle præferencer, funktionskapacitet m.m.) og tilrettelægge et autismevenligt program.
Det gik over al forventning 🙌 Stor tak til alle på AVA, herunder det dygtige personale. Vi glæder os allerede til næste år.
At være forældre til et barn med autisme
Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog