Stu Nordsjælland: Ro, nærvær og plads til forskellighed

Elever står på trappen med lærer og daglig leder på Center for Autismes stu i nordsjælland
Picture of Mikala Skou

Mikala Skou

Et trygt læringsmiljø i Nordsjælland

Skolen i Nordsjælland emmer af ro og hygge. Den nyligt opstartede skole danner rammen om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for unge med autismespektrumsforstyrrelser. De små lokaler, de fritlagte bjælker og de gamle trægulve skaber en atmosfære, der minder mere om et hjem end en traditionel skole. Netop den hjemlige ramme er afgørende for at hjælpe udsatte unge med autisme, skoleværing og sociale udfordringer videre i et uddannelsesforløb, som for mange tidligere har været præget af svære erfaringer i skoleverdenen.

Formålet med stu ved Center for Autisme – Nordsjælland er at skabe plads til de elever, der finder store skolemiljøer overvældende. Her er der tid og ro til at komme godt i gang med en ungdomsuddannelse, som tilrettelægges efter den enkelte elevs behov.

Forskellige unge med fælles udfordringer

Selvom eleverne ofte har enslydende diagnoser, er de vidt forskellige som mennesker. Hver elev rummer egne styrker og individuelle udfordringer. Ifølge CFK – Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2021) er unge med autisme overrepræsenteret blandt dem, der udvikler skoleværing, ofte som følge af manglende social mestring. Det kan føre til angst i sociale situationer, herunder i skolen.

For mange af de unge betyder det meget at gå i skole med jævnaldrende, der deler lignende oplevelser og erfaringer. Mange har tidligere følt sig forkerte eller stigmatiserede i deres skolegang. Derfor er det en af stu’ens vigtigste opgaver at skabe et miljø, hvor eleverne kan være sig selv og opleve accept og fællesskab.

Fire centrale udviklingsområder

Uddannelsen på stu bygger på fire udviklingsområder: personlige, sociale og faglige indsatser samt praktik- og erhvervsafklaring. Målet er at klæde eleverne bedst muligt på til livet efter de tre år på uddannelsen, så overgangen til voksenlivet bliver så tryg og realistisk som muligt.

For at styrke elevernes arbejdsevne tilbyder Center for Autisme et særligt uddannelsesforløb i samarbejde med STARK i Hørsholm. Her får de unge arbejdsopgaver, som er direkte overførbare til andre arbejdspladser på det almindelige arbejdsmarked. Samarbejdet giver eleverne værdifulde erfaringer og udvider deres muligheder – ikke kun i skolens trygge rammer, men også i praktiske arbejdssituationer udenfor. Samtidig giver skiftet mellem skole og praktik de unge adgange til flere sociale arenaer end blot skole og hjem, hvilket styrker deres sociale kompetencer og netværk.

Læring i trygge og fleksible rammer

De fysiske rammer har stor betydning for elevernes læring og mulighed for at befinde sig i deres nærmeste udviklingszone. Derfor arbejder skolen struktureret med både de sociale og fysiske rammer for at skabe et trygt læringsmiljø. Undervisningen tilpasses efter elevernes ønsker og læringsstile, ofte gennem alternative læringsformer som madlavning, udendørs undervisning eller mediefag, hvor eleverne f.eks. producerer 3D-print til lokale virksomheder i nærområdet.

Disse kreative undervisningsformer går hånd i hånd med de almene fag som dansk, matematik og sprogundervisning. Skemaerne tilpasses individuelt, og hvis en elev har svært ved at finde energi eller motivation til at møde op i skolens rammer, forsøger skolen at rykke undervisningen ud i andre miljøer. Erfaringen viser nemlig, at relations arbejde mellem skole og elev går forud for læring – først når den unge føler sig tryg, kan der skabes grobund for udvikling.

Hvis du er interesseret i at hører mere om skolen i Nordsjælland, kan du læse mere på: https://centerforautisme.dk/incitaskolen-center-for-autisme-nordsjaelland/


Ofte stillede spørgsmål om Center for Autismes STU i Nordsjælland

At vælge en STU i Nordsjælland kan være et afgørende skridt mod at skabe både personlig og faglig udvikling for unge med særlige behov. Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Hvad er formålet med STU’en i Nordsjælland?

Formålet er at skabe et trygt og individuelt tilpasset uddannelsesforløb for unge med autismespektrumsforstyrrelser, der hjælper dem i overgangen til voksenlivet.

Hvordan adskiller STU’en i Nordsjælland sig fra andre skoler?

Skolen tilbyder en hjemlig og rolig atmosfære med struktureret undervisning, der tilpasses de enkelte elevers behov og foretrukne læringsstile.

Hvilke udviklingsområder fokuserer uddannelsen på?

Uddannelsen fokuserer på personlige, sociale og faglige indsatser samt praktik- og erhvervsafklaring.

Hvordan hjælper skolen med at forberede eleverne til arbejdslivet?

Gennem samarbejde med lokale virksomheder, som STARK, får eleverne praktisk erfaring og opbygger kompetencer, der er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet.

Er der fokus på sociale kompetencer?

Ja, skolen skaber omgivelser, hvor eleverne kan opbygge sociale kompetencer gennem relationer og trygge sociale miljøer.

Hvordan tilpasses undervisningen til den enkelte elev?

Undervisningen skræddersys efter elevernes individuelle behov og kan foregå i alternative miljøer, hvis det fremmer deres læring og trivsel.

Hvordan kan jeg få mere information om Center for Autisme?

For mere information kan du besøge Center for Autismes “om os” side her: https://centerforautisme.dk/om-os/

Center for autismes stu i nordsjælland set udefra

FLERE NYHEDER

Ung kvinde sidder krøbet sammen på en sofa med armene om knæene, et udtryk for angst og overbelastning ved autisme
Faglig viden

Autisme, angst og belastning

Uro kan være et signal om både angst og overbelastning Autistiske personer oplever oftere angstlidelser end den øvrige befolkning. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem egentlige angsttilstande og den uro, det alarmberedskab og den ængstelse, der kan opstå som følge af autistisk belastning. Selvom reaktionerne kan ligne hinanden, er

Læs Mere »
Arrangementer

Temaaften: Høj begavelse og neurodivergens 8/9

Hvordan hænger høj begavelse og neurodivergens sammen?Til denne temaaften sætter klinisk psykolog Dea Franck fokus på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk sammen med blandt andet autisme og ADHD. Aftenen giver et nuanceret indblik i både styrker, udfordringer og de misforståelser, der kan opstå, når høj begavelse og neurodivergens

Læs Mere »
LinkedIn

Velkommen til Lea Wellejus,

der netop er ansat som specialpædagogisk konsulent og VISO-specialist i rådgivningsafdelingen på Center for Autisme. Vi har travlt og det er derfor en stor fornøjelse at kunne styrke afdelingen med endnu en stærk profil. 🟢 Selv siger Lea:”Jeg er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og narrativ supervisor. Gennem de seneste 15

Læs Mere »
Far og søn spiller skak. Billedet er til artikel om at være forældre til et barn med autisme. Center for Autisme.
Faglig viden

At være forældre til et barn med autisme

Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog

Læs Mere »
LinkedIn

NEURODIVERGENS og HØJ BEGAVELSE

Når høj begavelse og neurodivergens som fx autisme optræder sammen, bliver både styrker og udfordringer ofte overset. Når en person både har stærke kognitive ressourcer og en anderledes måde at sanse, regulere og bearbejde verden på, kan personen fremstå ujævn og let blive misforstået. Få et nuanceret blik på dét,

Læs Mere »