Mentor
Pris: 2083 kr. pr. uge (2026 priser).
Dette forløb er for borgere, der ikke er parate til at indgå i virksomhedsrettede forløb, hverken internt eller eksternt.
Fokus vil være på at skabe en tillidsfuld relation til mentor, så borger og mentor kan arbejde på at rydde vejen til – på et senere tidspunkt – at kunne igangsætte et forløb mhp. afklaring/optræning til arbejdsmarkedet.
Indholdet i disse forløb er helt individuelt aftalt. Det kan fx være at følge borgeren til lægesamtaler eller kontakt med offentlige myndigheder, transporttræning, støtte til etablering af døgnrytme, struktur på hverdagen, motivationsarbejde mv.
Forløbet afsluttes med en rapport. Heri beskrives relevant viden indhentet undervejs, anbefalinger og vurdering af mulighed for igangsættelse af beskræftigelsesrettede aktiviteter.
Et forløb er typisk på 13 uger med mulighed for forlængelse. Andet kan dog også aftales.
Forløb i Erhvervsafdelingen bestilles online
Som sagsbehandler udfylder du bestillingsformularen, som findes under det enkelte forløb.
Efterfølgende modtager du en bekræftelse fra os, hvor alle relevante oplysninger står – inklusiv informationer indtastet i formularen.
Herefter vil vi kontakte dig hurtigst muligt og aftale konkret plan for opstart, samt afklare eventuelle spørgsmål.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information:
Anna Hagsted Olsen,
Koordinator & psykolog
Telefon: 2945 4760
Email: aol@incita.dk
Lise Brabrand,
Områdechef
Telefon: 5164 8340
Email: lbr@centerforautisme.dk
Alt det med småt
Forlængelse af forløb
Hvis et forløb ønskes forlænget, skal sagsbehandler give os skriftlig besked. Det kan være direkte til borgerens konsulent eller til Erhvervsafdelingens faglige koordinator.
Ophør/afbestilling
Hvis et forløb ønskes ophørt før tid ift. den oprindelige aftalte forløbsperiode, skal sagsbehandler kontakte os og oplyse at forløbet skal stoppe. Der faktureres for indeværende uge plus 1 uge. Ved ophør udarbejder vi en afsluttende rapport, hvor relevant information fra forløbet beskrives.
Prisregulering/moms/faktura
Prisregulering
Vi foretager prisreguleringer 1 gang årligt (ved årets udgang) jf. KLs pris- og lønindeks. Forløb hen over årsskiftet faktureres efter den aftalte pris. Eventuelle forlængelser er på den regulerede pris.
Moms
Alle priser på hjemmesiden er angivet ex. moms.
Fakturering
Forløb med ugepriser faktureres løbende ved månedsskifte. Forløb med timepriser faktureres, når det aftalte antal møder/sessioner er afholdt. Eventuel transport faktureres særskilt.
Sådan behandler vi de indtastede oplysninger fra vores bestillingsformular
Vi behandler de indtastede oplysninger udelukkende til at give borgeren det bedst mulige forløb. For at opnå dette, behandler vi de indtastede informationer i vores IT-system (Microsoft) samt i vores journaliseringssystem (PeopleTrust). Her anvender vi IT-systemets applikationer udelukkende til at modtage bestillingen og videreformidle denne til Center for Autismes personale.
Journaliseringssystemet anvender vi til at behandle bestillingen elektronisk samt til at kunne bogføre bestillingen.
I henhold til bogføringsloven opbevarer vi de indtastede oplysninger i højest fem år.
Du har en række rettigheder (fx indsigtsret) – du kan læse mere om dine rettigheder her: www.datatilsynet.dk.