Autistiske personer oplever oftere angstlidelser end den øvrige befolkning. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem egentlige angsttilstande og den uro, det alarmberedskab og den ængstelse, der kan opstå som følge af autistisk belastning.
Autistisk belastning kan ligne angst.
Mange autistiske personer oplever et større energiforbrug i hverdagen end andre. Det kan være krævende at håndtere sanseindtryk, sociale forventninger, skift og uforudsigelighed – særligt hvis personen gennem længere tid skal tilpasse sig omgivelser, der ikke tager tilstrækkeligt højde for deres behov.
For nogle betyder det, at nervesystemet over tid befinder sig i en høj belastningstilstand. Når belastningen bliver for stor, aktiveres kroppens alarmsystem, og personen kan begynde at reagere med uro, vagtsomhed og et øget behov for kontrol.
Hos Center for Autisme ser vi angst og/eller belastningssymptomer hos mange (de fleste) af vores elever og voksne. Her er det vigtigt at skelne:
Bliver uroen mindre, når belastningen reduceres?
Hvis en person får mere ro, tydeligere rammer, færre krav og bedre mulighed for restitution, og symptomerne falder, tyder det på, at belastning spiller en væsentlig rolle.
💡Områdechef og cand.psych.aut., specialist i psykoterapi Susanne Rysbjerg har netop skrevet en artikel om autisme og angst.
(Link til Susannes artikel i kommentarspor)
Fonden Center for Autisme arbejder for at flere autistiske mennesker får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab. Det gør vi i vores daglige indsatser med målgruppen og det gør vi ved at udbrede viden om autisme. Fordi viden fremmer forståelsen.
