– blev der bl.a. spurgt om fra salen i går, da vi afholdt åbent tema-arrangement i Center for Autisme og denne gang havde inviteret fremragende Dea Franck (klinisk psykolog med ekspertise i højt begavede børn, unge og voksne) til netop at tale om:
Høj begavelse og neurodivergens
Igen kunne vi melde om fuldt hus med i alt 95 fremmødte. Forplejningen bestod af nybagte muffins (tak til Thomas fra AVA) – og stemningen var intens. På den gode måde.
Dea Franck leverede et yderst interessant oplæg, med mange vigtige pointer og opmærksomheder.
Dea Franck satte blandt andet ord på begrebet POTENTIALEDVALE (når evner ikke får lov at udfolde sig, og potentialet forbliver uforløst) og gjorde os samtidig klogere på begrebet BOREOUT.
👩🎓 Hvordan kan høj begavelse (HB) og ASF i forening komme til udtryk?
Her pegede Dea bl.a. på at personer med HB og ASF kan:
– forstå sociale regler intellektuelt, men have svært ved det intuitivt – og derfor bruge meget energi (maskering)
– bygge avancerede systemer og rutiner for at skabe kontrol og reducere usikkerhed
– udvikle ekstrem ekspertise inden for interesseområder og forbinde viden på højt niveau
– have en exceptionel observationsevne og samtidig blive hurtigt overstimuleret
– udfordre upræcise udsagn, regler og argumenter og derfor kan opfattes som ”diskuterende”
– Kan være mentalt fleksibel, men have sværere ved praktiske ændringer eller spontane sociale situationer
– søge dybe, men få relationer og efterfølgende have behov for lang restitution – ”sociale tømmermænd”
– opleve meget stærke følelser, men have svært ved at udtrykke eller regulere dem under belastning.
– Bedre eksekutive funktioner end gennemsnittet (dog asynkron) – tilgås i høj grad efter motivation og formål
👏 STOR tak til eminente @Dea Franck som kvalificeret, relevant og morsomt gjorde os klogere på høj begavelse og neurodivergens.
👏 STOR tak til jer, der deltog. Tak for aktiv lytning og gode spørgsmål.
Hold øje med vores hjemmeside for kommende tema-arrangementer eller endnu bedre: Tilmeld dig Center for Autismes nyhedsbrev (også via hjemmesiden). Link i kommentarspor.
💡I fonden Center for Autisme arbejder vi for at flere får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab.
Vi arbejder MED målgruppen i vores forskellige tilbud og vi arbejder FOR målgruppen ved at udbrede viden og herigennem fremme forståelse og tolerance. Fordi viden fremmer forståelse!
