Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik…

Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog og unikke behov i et nyt lys.

I rådgivningsafdelingen i Center for Autisme samarbejder vi med mange forældre og pårørende til autistiske børn/unge og voksne.

Som forælder opleves autismen ofte gennem hverdagens konkrete situationer, frem for gennem de kliniske kendetegn. Det kan være i leg, i måden barnet taler eller ikke taler på, eller i de aktiviteter, barnet søger igen og igen.

Vores dygtige specialpædagogiske konsulent og VISO-specialist Annette Sonne Clifforth har netop skrevet en artikel om at være forældre til et barn med autisme (link i kommentarspor)

💡Fonden Center for Autisme har siden 1994 arbejdet for at udbrede viden om autisme og arbejde for at flere autistiske mennesker får et aktivt, selvstændigt liv som del af et fællesskab. Det gør vi gennem vores daglige virke på Centret (stu, samværs- og aktivitetstilbud, rådgivningsforløb og beskæftigelsesindsatser) – OG det gør vi ved at udbrede viden om autisme. Fordi viden fremmer forståelsen.

Følg mere med på vores LinkedIn

FLERE NYHEDER