Bjerge, der skal bestiges
Den 25. marts bragte BBC News online en historie om Spencer, en mand på 47 år med svær autisme. Han kan ikke vaske sig, han kan ikke tage tøj på eller spise uden hjælp.
Spencer var to år gammel, da lægerne indså, at han havde svære problemer, og det blev diskuteret, om han skulle bo på en institution. Den gang var der ingen diagnose, der hed autisme.
Nicky, Spencers mor, dedikerede sit liv til at holde ham ved hendes side i familiens hjem i Wales.
Der er mange historier om andre familier og hvordan de klarer sig. Men Spencer er noget særligt. Selv om han har en kognitiv alder af tre, er der én ting, han er rigtig god til – at bestige bjerge!
– – – – –
For 25 år siden, var kendskabet til autisme i Danmark ikke så udbredt, som det er i dag. Den gang manglede der også offentlige ressourcer til en hurtig indsats for at komme disse mennesker, deres familier, børnehavepædagoger og skolelærere til undsætning.
To psykologer – Demetrious Haracopos og Lennart Pedersen – arbejdede dagligt med børn med autisme og deres familier på Sofieskolen.
Demetrious og Lennart etablerede Center for Autisme i 1994. Baggrunden var et dybfølt ønske om at tilbyde kvalificeret støtte til børn, unge og voksne, hos hvem der var begrundet mistanke om autisme.
Center for Autisme blev hurtigt anerkendt af det offentlige som et fagligt og økonomisk attraktivt alternativ til hver for sig at etablere de nødvendige ressourcer. Psykologer, skolelærere og pædagoger anerkendte Centeret som en stærkt faglig og etisk arbejdsplads, hvor de kunne gøre en forskel.
I dag er vi en registreret social virksomhed som er ejet 100% af Fonden Center for Autisme. Vi har et socialt formål, er erhvervsdrivende og uafhængige af det offentlige. Vi er inddragende og ansvarlige i vores virke og investerer 100% af vores overskud efter skat i Fonden. Vores lønpolitik følger overenskomsterne hos de respektive faggrupper.
– – – – –
For 15 år siden fejrede vi vores 10-års jubilæum i Riddersalen på Christiansborg. I dag fejrer vi Center for Autismes 25-års jubilæum i vores eget hus.
Meget har ændret sig i de 15 år siden sidst, både fagligt med tætte danske og internationale forskningsforbindelser, og politisk i en tid med mange ændringer.
I dag er vi en fleksibel og effektiv samarbejdspartner med tætte forbindelser med offentlige institutioner. Vi er stolte af de resultater, som vi leverer til dem, til vores brugere, og familier med et barn eller voksen med autisme.
– – – – –
Spencer fra Wales har med sin bjergstigning vist, hvordan han fandt det, har var bedst til, selv om der stadig er mange ting, han har besvær med.
De mange mennesker med autisme og deres familier, som vi har haft kontakt med gennem årene, har også mødt en del bjerge. Vi har hjulpet dem til at bestige deres bjerge, finde hvad de er bedst til, og nyde livet.
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke vores brugere og medarbejdere, vores offentlige samarbejdspartnere, Sofiefonden og alle de mange fagfolk i Danmark og i udlandet, som har bidraget til vores aktiviteter.
David Sansome
Formand for bestyrelsen