Traumatiske begivenheder, såsom voldsomme psykiske hændelser og belastende oplevelser i opvæksten, – er en potentiel del af livet. Både for neurotypiske og neurodivergente. At stress og traumer hos autister kan vise sig i form af voldsomme belastningsreaktioner er kendt indenfor det specialiserede pædagogiske/psykologiske arbejde.
Hvis du deltager på SIKON – Autismeforeningens kurser og konferencer 2025 og interesseret i at høre om, hvordan vi i Center for Autisme via en autismespecifik og traumeinformeret tilgang arbejder med at identificere eventuelle bagvedliggende traumetilstande, som er opstået i opvæksten – så mød op når to af vores dygtige rådgivere Janni Lund Christensen & Mette Klarskov holder oplæg om netop det.
Tak til Autismeforeningen for igen iår at arrangere SIKON med et (igen i år) imponerende program spækket med autismefaglige personer fra ind- og udland. Årets overordnede tema er ”AUTISME +” og sidetemaerne er ”Familiedynamik”, ”Skole & Uddannelse” og ”Beskæftigelse”.
På SIKON 2025 leveres keynote speak bl.a. af Tony Attwood med oplægget ”Trauma and Autistic Adults”. Udover Tony Attwood kommer der et væld af andre dygtige oplægsholdere, der alle er med til at bidrage til et fagligt stærkt program.
I Center for Autisme er vi stolte af igen iår at bidrage med et fagligt oplæg. Denne gang er vi på programmet med “Betydningen af en traumeinformeret tilgang ved autisme og komorbide tilstande (Voksne fra 25 år)”.
At være forældre til et barn med autisme
Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog