Velkommen til Aktivitetsværkstedet
I Aktivitetsværkstedet har vi fokus på et trygt sociale fællesskab. Vi vægter at skabe en struktureret hverdag, med genkendelighed og størst muligt medejerskab i arbejdsopgaver og aktiviteter. Deltagerne indgår i aktiviteter efter interesse og ønsker. Alle aktiviteter er frivillige, og den enkelte deltager i det, der opleves meningsfulde. Hver enkelt borger har sin egen individuelle ugeplan.
Vi bruger tid på at prioritere aktive fællesskaber, hvor der er plads til den enkelte, og vi arbejder aktivt for inklusion i vores aktiviteter.
Vi arbejder med trivsel og udvikling gennem bl.a. fysisk aktivitet. Alle kan deltage i vores faste aktiviteter som fx cirkeltræning, svømning, gåture, bowling og andre ture ud af huset. Vi ser også film og spiller brætspil.
Udover de fysiske aktiviteter har vi også debatgruppe, PlayStation spil, puslespil, kortspil, kreative/tegne/perle aktiviteter og meget mere.
Desuden løser vi mange praktiske arbejdsopgaver, som f.eks. at samle IKEA-møbler, klippe græs, vande blomster, fylde sodavand op til salg eller fylde håndklæde- og toiletpapir op.
Medarbejdere
Methe
Wolfsberg
Line Bøgh Svendsen
Sif
Brandorff
Troels
Kahl