”Dyr enkeltsag” – intet menneske ønsker at få den betegnelse hæftet på sig.

Når nogle mennesker alligevel ender som ”dyre enkeltsager”, handler det ofte om, at de ikke har fået den tilstrækkelige, relevante hjælp i tide.

Her på Center for Autisme genkender vi problematikken, som Jon Thorlacius Krog Selveje Danmark og Thomas Holm Sofiefonden sætter spot på i artikel i Socialmonitor, som bl.a. tager udgangspunkt i analyser fra Sofiefonden og Komponent – Kommunernes Udviklingscenter, der viser, at 65 procent af disse borgere har udadreagerende eller selvskadende adfærd, og at gruppen er vokset med 500 (FEMHUNDREDE) procent siden 2010. Analyserne viser også, at halvdelen har skiftet botilbud, og at mange har boet på tre til fire botilbud indenfor fem år.

Der mangler KVALIFICEREDE pladser:
Artiklen peger på, at der mangler kvalificeret kapacitet på bostedsområdet. Der mangler ikke bare pladser – der mangler pladser med høj faglighed.
For disse borgere, “de dyre enkeltsager”, handler det ikke blot om, at der er en plads ledig – men om, at de tilbud, de bliver visiteret til, har den nødvendige specialisering og de rette kompetencer.

Artiklen kommer med to anbefalinger:
👉 For det første at der bliver sat tidligt og målrettet ind – at vi formår at opspore og støtte mennesker så tidligt som muligt – før højtspecialiserede indsatser bliver nødvendige.
👉 For det andet at der findes de rette tilbud, når behovet opstår – med specialiseret viden, virkningsfulde metoder og personaleressourcer, der matcher borgernes behov.

En kommende specialeplan kan blive en afgørende løftestang, men kun hvis den ledsages af politisk vilje til at styrke kvaliteten i hele kæden: Fra tidlig opsporing og myndighedsarbejde til de mest specialiserede indsatser.