Giv mere plads til elevernes meninger. Giv en større stemme til de unge. Dét er anbefalingen herfra. Evalueringer og tilfredshedsundersøgelser spiller en central rolle i, hvordan vi på Incitaskolerne løbende tilpasser og udvikler vores pædagogiske strategier. Tilbagemeldingerne fra de unge giver os ikke kun mulighed for at forstå elevernes synspunkter dybere, men også at se, hvordan de unge reagerer på de initiativer og ændringer, vi med mellemrum implementerer. Som et resultat af disse evalueringsprocesser med den unge i centrum har vi fx justeret undervisningsmetoder, forbedret kommunikationskanaler mellem elever og lærere og opdateret faciliteter. Alt sammen tiltag som direkte påvirker hverdagen på skolen og har været med til at øge både den faglige og sociale trivsel blandt eleverne. I fonden Incita Center for Autisme er ”evidens og dokumentation” et af seks strategiske indsatsområder. Ambitionen er, at alle fondens indsatser dokumenteres og måles – tilpasset, hvad der giver mening i det konkrete tilfælde. På Incitaskolerne dokumenteres afslutningsstatus, der gennemføres trivsels- og tilfredshedsmålinger og fra det nye skoleår er vi desuden klar med en skræddersyet progressionsmåling, målrettet stu-målgruppen. Vores forretningsdirektør Brita Stallknecht har skrevet lidt om evalueringer og tilfredshedsundersøgelser på Incitaskolerne (link til artikel i kommentarsporet).
At være forældre til et barn med autisme
Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog