“Har du mødt en autist, har du mødt en autist” – sådan siger fagfolkene hos os. Det er selvfølgelig lidt forenklet, men pointen med talemåden er at understrege behovet for IKKE at generalisere og stereotypisere. Heldigvis er der de senere år generelt kommet mere fokus på neurodivergens, herunder autisme. Der findes mennesker med autisme med høj intelligens og eminent evne til detaljer og mønstergenkendelse – men der findes også alle mulige andre. Der findes fx autister med udviklingshæmning eller komorbiditet. Det er vigtigt at udbrede viden om hele feltet, om nuancerne og variationerne. I Center for Autisme arbejder vi for at udbrede viden og støtte mennesker med en autisme diagnose. Viden skaber forståelse. Forståelse er med til at gøre verden mere tolerant og inkluderende.
At være forældre til et barn med autisme
Det kan føles som at stå ved foden af et ukendt bjerg, i det øjeblik man får at vide, at ens barn har autisme. Det kan opleves skræmmende og overvældende og kan give en følelse af afmagt. Men diagnosen kan også være nøglen til at forstå dit barns unikke sprog