IT/medie?
Sport?
Nix. Madlavning!
I de seneste fire år har madlavning været det mest efterspurgte fag på stu ved fonden Center for Autisme og Incita.
Denne udvikling afspejler et dybere behov hos mange unge med autismespektrumsforstyrrelser, som ofte har haft dårlige erfaringer med det traditionelle danske skolesystem.
Her er køkkenet et trygt læringsrum.
Et centralt aspekt af madlavningsfagets popularitet er, at eleverne ikke forbinder køkkenet med de negative erfaringer, mange har haft i traditionelle klasselokaler. Den mere afslappede atmosfære er med til at fremme elevernes nærmeste udviklingszone. Her føler de sig trygge til at prøve sig frem, begå fejl og lære i deres eget tempo.
Samtidig er køkkenet et rum, hvor flere læringsområder naturligt flettes sammen. De praktiske aktiviteter skaber kontinuitet, overblik og mening, hvilket er særligt vær,difuldt for unge med autisme, der ofte profiterer af tydelige strukturer og faste rutiner.
Underviser og seksualvejleder @Mikala Skou på stu Center for Autisme Nord har netop skrevet en artikel om madlavning på vores stu i CfA.
(Link til Mikalas artikel i kommentarspor)
Fonden Center for Autisme arbejder for at flere autistiske mennesker får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab. Det gør vi i vores daglige indsatser med målgruppen og det gør vi ved at udbrede viden om autisme. Fordi viden fremmer forståelsen.
NEURODIVERGENS og HØJ BEGAVELSE
Når høj begavelse og neurodivergens som fx autisme optræder sammen, bliver både styrker og udfordringer ofte overset. Når en person både har stærke kognitive ressourcer og en anderledes måde at sanse, regulere og bearbejde verden på, kan personen fremstå ujævn og let blive misforstået. Få et nuanceret blik på dét,