Til dig der gerne vil i beskyttet beskæftigelse i Ikea Gentofte

Ledige jobs i Jobteam i et samarbejde mellem Center for Autisme.  

Center for Autisme tilbyder Særligt tilrettelagt beskæftigelse (SEL§103) i IKEA for voksne autister.

Center for Autisme har i en årrække samarbejdet med IKEA Gentofte for at tilbyde mennesker med autisme et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud.

Formålet med samarbejdet er at skabe en meningsfuld arbejdsdag for deltagerne, hvor der tages hensyn til individuelle behov og særlige udfordringer i forhold til struktur, støtte og trivsel i arbejdslivet. Tilbuddet er målrettet unge og voksne på spektret, som har brug for et trygt og overskueligt miljø, hvor de kan udvikle sig og bidrage til arbejdspladsen.

Jobteamet varetager arbejdsopgaver, der passer til deltagernes kompetencer og udviklingsniveau. De typiske opgaver omfatter blandt andet opfyldning af varer til salg – i restauranten og i varehuset – samt lettere sortering, oprydning og aftørring/renholdelse. Derudover lettere praktiske håndværksopgaver. Opgaverne er praktiske og konkrete, hvilket giver deltagerne en klar fornemmelse af formål og succes, når opgaverne bliver løst.

Arbejdsdagen er opbygget efter en bestemt struktur, hvilket også gælder de enkelte arbejdsopgaver. Mange af opgaverne udføres selvstændig efter grundig oplæring eller sammen med en makker. 

Gennem Jobteamet opnår deltagerne en række personlige og sociale gevinster. De oplever en styrket følelse af selvværd og opbygger færdigheder. Desuden giver den strukturerede hverdag deltagerne mulighed for at øve sig i sociale interaktioner i en overskuelig kontekst.

Der er til Jobteamet tilknyttet pædagogisk personale fra Center for Autisme, som arbejder i teamet og som tilrettelægger den enkeltes og teamets forskellige arbejdsopgaver.

Vi lægger vægt på en anerkendende pædagogik med respekt og forståelse for den enkelte. Vi gør meget ud af, at der er en god og uformel stemning, hvor man kan grine og hygge sammen i et trygt fællesskab i teamet.

Praktisk:

  • Konkret er Jobteam for mennesker med autismespektrumsforstyrrelse, og er organiseret som beskyttet beskæftigelse (§103) eller særligt tilrettelagt beskæftigelse.
  • Det er en forudsætning, at deltagerne kan lide at være på en aktiv arbejdsplads. Man skal også kunne magte, at der er kunder i IKEA, som også vil være omkring en, når man arbejder.
  • Der kan aftales mødedage mellem 1 og 5 dage om ugen.
  • Mødetiden er typisk om formiddagen og aftales individuelt
  • Arbejdssted: Ikea Gentofte
  • Hvis det fungerer godt for den enkelte borger, er der er tale om et varigt tilbud.
  • Deltagerne får udbetalt løndusør afhængigt af antal arbejdsdage/ugen.

Hvis du eller din borger ønsker at vide mere, kan I kontakte
Susanne Rysbjerg
E-Mail: sry@incita.dk
Telefon: 2634 8899

Lasse Stiholt Otto, faglig koordinator
Email: laso@centerforautisme.dk
Telefon: 5164 8340

FLERE NYHEDER

LinkedIn

På COPENHELL med autisme 🤘 😎

⭐Ny podcast på gaden fra Casper & SpektretEn podcast udarbejdet af autistiske mennesker, om autistiske mennesker, for autistiske mennesker – og alle andre 🤗 Find den, hvor du normalt finder dine podcasts. Podcasten har igen i år været på festival – på COPENHELL for at høre (som de selv siger)

Læs Mere »
LinkedIn

Nyt skoleår 📚 – og vi er klar 🙌

stu Center for Autisme Herlev og stu Center for Autisme Nord i Nivå har i dag budt velkommen til nye og gamle elever – og det tegner allerede til at blive (endnu) et eminent skoleår. Luften sitrer af spænding og forventninger hos både elever og lærere. stu på Center for

Læs Mere »
Ung kvinde sidder krøbet sammen på en sofa med armene om knæene, et udtryk for angst og overbelastning ved autisme
Faglig viden

Autisme, angst og belastning

Uro kan være et signal om både angst og overbelastning Autistiske personer oplever oftere angstlidelser end den øvrige befolkning. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem egentlige angsttilstande og den uro, det alarmberedskab og den ængstelse, der kan opstå som følge af autistisk belastning. Selvom reaktionerne kan ligne hinanden, er

Læs Mere »
Arrangementer

UDSOLGT Temaaften: Høj begavelse og neurodivergens 8/9

Hvordan hænger høj begavelse og neurodivergens sammen?Til denne temaaften sætter klinisk psykolog Dea Franck fokus på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk sammen med blandt andet autisme og ADHD. Aftenen giver et nuanceret indblik i både styrker, udfordringer og de misforståelser, der kan opstå, når høj begavelse og neurodivergens

Læs Mere »
LinkedIn

Velkommen til Lea Wellejus,

der netop er ansat som specialpædagogisk konsulent og VISO-specialist i rådgivningsafdelingen på Center for Autisme. Vi har travlt og det er derfor en stor fornøjelse at kunne styrke afdelingen med endnu en stærk profil. 🟢 Selv siger Lea:”Jeg er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og narrativ supervisor. Gennem de seneste 15

Læs Mere »