Stu Nordsjælland: Ro, nærvær og plads til forskellighed

Elever står på trappen med lærer og daglig leder på Center for Autismes stu i nordsjælland
Picture of Mikala Skou

Mikala Skou

Et trygt læringsmiljø i Nordsjælland

Skolen i Nordsjælland emmer af ro og hygge. Den nyligt opstartede skole danner rammen om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for unge med autismespektrumsforstyrrelser. De små lokaler, de fritlagte bjælker og de gamle trægulve skaber en atmosfære, der minder mere om et hjem end en traditionel skole. Netop den hjemlige ramme er afgørende for at hjælpe udsatte unge med autisme, skoleværing og sociale udfordringer videre i et uddannelsesforløb, som for mange tidligere har været præget af svære erfaringer i skoleverdenen.

Formålet med stu ved Center for Autisme – Nordsjælland er at skabe plads til de elever, der finder store skolemiljøer overvældende. Her er der tid og ro til at komme godt i gang med en ungdomsuddannelse, som tilrettelægges efter den enkelte elevs behov.

Forskellige unge med fælles udfordringer

Selvom eleverne ofte har enslydende diagnoser, er de vidt forskellige som mennesker. Hver elev rummer egne styrker og individuelle udfordringer. Ifølge CFK – Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2021) er unge med autisme overrepræsenteret blandt dem, der udvikler skoleværing, ofte som følge af manglende social mestring. Det kan føre til angst i sociale situationer, herunder i skolen.

For mange af de unge betyder det meget at gå i skole med jævnaldrende, der deler lignende oplevelser og erfaringer. Mange har tidligere følt sig forkerte eller stigmatiserede i deres skolegang. Derfor er det en af stu’ens vigtigste opgaver at skabe et miljø, hvor eleverne kan være sig selv og opleve accept og fællesskab.

Fire centrale udviklingsområder

Uddannelsen på stu bygger på fire udviklingsområder: personlige, sociale og faglige indsatser samt praktik- og erhvervsafklaring. Målet er at klæde eleverne bedst muligt på til livet efter de tre år på uddannelsen, så overgangen til voksenlivet bliver så tryg og realistisk som muligt.

For at styrke elevernes arbejdsevne tilbyder Center for Autisme et særligt uddannelsesforløb i samarbejde med STARK i Hørsholm. Her får de unge arbejdsopgaver, som er direkte overførbare til andre arbejdspladser på det almindelige arbejdsmarked. Samarbejdet giver eleverne værdifulde erfaringer og udvider deres muligheder – ikke kun i skolens trygge rammer, men også i praktiske arbejdssituationer udenfor. Samtidig giver skiftet mellem skole og praktik de unge adgange til flere sociale arenaer end blot skole og hjem, hvilket styrker deres sociale kompetencer og netværk.

Læring i trygge og fleksible rammer

De fysiske rammer har stor betydning for elevernes læring og mulighed for at befinde sig i deres nærmeste udviklingszone. Derfor arbejder skolen struktureret med både de sociale og fysiske rammer for at skabe et trygt læringsmiljø. Undervisningen tilpasses efter elevernes ønsker og læringsstile, ofte gennem alternative læringsformer som madlavning, udendørs undervisning eller mediefag, hvor eleverne f.eks. producerer 3D-print til lokale virksomheder i nærområdet.

Disse kreative undervisningsformer går hånd i hånd med de almene fag som dansk, matematik og sprogundervisning. Skemaerne tilpasses individuelt, og hvis en elev har svært ved at finde energi eller motivation til at møde op i skolens rammer, forsøger skolen at rykke undervisningen ud i andre miljøer. Erfaringen viser nemlig, at relations arbejde mellem skole og elev går forud for læring – først når den unge føler sig tryg, kan der skabes grobund for udvikling.

Hvis du er interesseret i at hører mere om skolen i Nordsjælland, kan du læse mere på: https://centerforautisme.dk/incitaskolen-center-for-autisme-nordsjaelland/


Ofte stillede spørgsmål om Center for Autismes STU i Nordsjælland

At vælge en STU i Nordsjælland kan være et afgørende skridt mod at skabe både personlig og faglig udvikling for unge med særlige behov. Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Hvad er formålet med STU’en i Nordsjælland?

Formålet er at skabe et trygt og individuelt tilpasset uddannelsesforløb for unge med autismespektrumsforstyrrelser, der hjælper dem i overgangen til voksenlivet.

Hvordan adskiller STU’en i Nordsjælland sig fra andre skoler?

Skolen tilbyder en hjemlig og rolig atmosfære med struktureret undervisning, der tilpasses de enkelte elevers behov og foretrukne læringsstile.

Hvilke udviklingsområder fokuserer uddannelsen på?

Uddannelsen fokuserer på personlige, sociale og faglige indsatser samt praktik- og erhvervsafklaring.

Hvordan hjælper skolen med at forberede eleverne til arbejdslivet?

Gennem samarbejde med lokale virksomheder, som STARK, får eleverne praktisk erfaring og opbygger kompetencer, der er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet.

Er der fokus på sociale kompetencer?

Ja, skolen skaber omgivelser, hvor eleverne kan opbygge sociale kompetencer gennem relationer og trygge sociale miljøer.

Hvordan tilpasses undervisningen til den enkelte elev?

Undervisningen skræddersys efter elevernes individuelle behov og kan foregå i alternative miljøer, hvis det fremmer deres læring og trivsel.

Hvordan kan jeg få mere information om Center for Autisme?

For mere information kan du besøge Center for Autismes “om os” side her: https://centerforautisme.dk/om-os/

Center for autismes stu i nordsjælland set udefra

FLERE NYHEDER

Arrangementer

Temaaften: køn og autisme 3/6

Temaaften i Herlev. Flere fagfolk og pårørende møder autister, der er transkønnede, kønsdiverse eller undersøger deres kønsidentitet. Det kan skabe spørgsmål om, hvordan vi bedst forstår, støtter og skaber trygge rammer for samtaler om køn, identitet og autisme. Derfor inviterer Center for Autisme til temaaften med Julia Skov, som giver

Læs Mere »
LinkedIn

Høj sol og samvær på tværs i fonden

AVA var taget på besøg ud af huset for at besøge Kilden i Incita i Kbh. SV. Ud fra devisen på egne ben, i eget liv, i en fælles verden – deltager vi gerne i arrangementer udenfor egne rammer. Denne gang gik turen til Kilden. Hos vores søsterafdeling Kilden, skulle

Læs Mere »
LinkedIn

Rette hjælp, til rette tid.

Det lyder utrolig enkelt. Det er det, desværre bare ikke. Vores erfaring er, at der er utrolig stor forskel på, hvilken hjælp og støtte autistiske mennesker har adgang til – og hvornår. Senest skrev Politiken om store kommunale forskellige i antallet af mennesker med autisme. Korrekte diagnoser er en forudsætning

Læs Mere »
LinkedIn

🧡 Sammen om autisme

🧡 Sammen på SIKON – Autismeforeningens kurser og konferencer 2026 Der sker meget på autismeområdet i disse år. Samtidig ses en stigning i antallet af mennesker, der får en autismediagnose. Det stiller krav til os, fagfolk. Vi skal holde os ajour med ny forskning. Vi skal dele viden og erfaringer.

Læs Mere »
Ledige stillinger

Receptionist og administrativ medarbejder til Fonden Incita

Som vores nye receptionist bliver du det første møde for vores gæster og borgere. Du træder ind i en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med vores nuværende receptionist om at skabe en behagelig og positiv modtagelse for alle – uanset hvor travlt vi har ved telefonerne og skærmen.

Læs Mere »
Stu-elev i praktik hos Ikea fylder varer i køleskabene. Center for Autismes samarbejde med Ikea i Gentofte skaber rum for læring og erfaring for elever med autisme.
Faglig viden

Et meningsfuldt arbejdsliv med struktur og støtte

Center for Autisme tilbyder i samarbejde med IKEA Gentofte et beskæftigelsestilbud efter servicelovens §103. Arbejdet foregår i IKEA – en ordinær arbejdsplads – midt i butikkens daglige liv. Tilbuddet er målrettet unge og voksne med autismespektrumforstyrrelse. Det er beskyttet beskæftigelse, hvilket betyder at deltagerne har en førtidspension. Deltagerne ønsker det

Læs Mere »