Beskyttet beskæftigelse Sel §103 og Sel §104
AVA tilbyder flere forskellige former for beskyttet beskæftigelse efter serviceloven §103 og serviceloven §104 (samværs- og aktivitetstilbud). Målet med dem er at tilbyde unge /voksne med en neuroudviklingsforstyrrelse muligheden for at have en arbejdsdag og et arbejde eller daglige, meningsfulde aktiviteter, det kan være:
Beskyttet beskæftigelse på vores interne værksteder: Foto/film, Bladredaktion, podcast, Computer/IT, Service, Café
Beskyttet beskæftigelse i jobteam: Fx IKEA
Individuel beskyttet beskæftigelse tilknyttet en ekstern virksomhed: Fx som pedel
Aktivitets- og samværsforløb: Fx musik, idræt og bevægelse, social træning
Målgruppen i den beskyttede beskæftigelse er unge/voksne med neuroudviklingsforstyrrelse, som er blevet tilkendt pension, og som har et større støttebehov i forhold til at være på en arbejdsplads for at kunne passe et arbejde eller at kunne deltage i aktiviteter. Deltageren vil, når de er tilknyttet den interne og eksterne beskyttet beskæftigelse, få udbetalt en mindre løndusør af Erhvervscenteret.
I alle forløb er deltagerne i deres arbejdsdag tilknyttet en erhvervsinstruktør, som er ansvarlig for, at de har det godt. Erhvervsinstruktøren har mulighed for at støtte eller hjælpe, hvis der i løbet af dagen skulle opstå udfordringer, som deltageren ikke selv magter at løse.
Det er vigtigt, at deltagerne, der hvor de er tilknyttet, føler sig inkluderet, og at de oplever at være en del af den arbejdsplads, de er tilknyttet.
Forløb
Ikea
Løbende er der pladser i vores jobteam i IKEA Gentofte
Pladserne er til unge/vokse med en autismespektrumsforstyrrelse som beskyttet beskæftigelse §103 eller som ressource-, opkvalificerings- eller kompetenceforløb.
Grafiske- og kreative værksted
Center for Autisme har nu ledige pladser på vores grafiske- og kreative værksted
Dagtilbud som Samværs- og aktivitetstilbud §104/103 som opkvalificering eller del af ressourceforløb.
Dagaktivitetstilbud sel §104
Tilbyde unge/voksne med en neuroudviklingsforstyrrelse en meningsfuld og udfordrende dagligdag med meningsfulde aktiviteter, med mulighed for personlig udvikling og socialt samvær med ligesindede, i tydelige og strukturerede rammer.
De unges funktionsniveau og deres tilpasningsfærdigheder samt evnen til at fungere selvstændigt, er vigtige elementer i deres hverdag, og i forhold til deres behov for hjælp og støtte. Funktionsniveauet afhænger i høj grad af, hvilken støtte og træning de får igennem livet med henblik på at kompensere for deres vanskeligheder og med henblik på at den enkelte kan opnå en så høj grad af selvstændighed som muligt.
Tilbuddet tilbyder aktiviteter, der ud over at give deltagerne indhold i deres dagligdag også giver dem mulighed for personlig udvikling og socialt samvær.
Vi ønsker således ikke at lægge et behandlings- eller pædagogisk dogme ned over de unge, men sikre at vores metode/tilgang tilpasses den enkelte med kvalificerede og realistiske målsætninger i sigte, med udgangspunkt i TEACCH og de 5 dimensioner.
Normeringen i tilbuddet er 1:3. Der er 10 pladser og der vil være individuel visitation i forhold til om den enkelte unge passer ind i ungegruppen.
Ønsker du mere information, kan du henvende dig til faglig koordinator Lasse Stiholt Otto.
Kontakt os
Spørgsmål vedr. BESKYTTET BESKÆFTIGELSE (§103) og DAGAKTIVITETSTILBUD (§104)
Lasse Stiholt Otto, faglig koordinator
tlf.: 5164 8340
e-mail: laso@incita.dk
SUSANNE RYSBJERG, områdechef
tlf.: 2634 8899
e-mail: sry@incita.dk