Mennesker med autisme kan opleve sanseindtryk på en anden måde end neurotypiske personer. Nogle har et sansesystem, som enten over- eller underreagerer på stimuli. Det kan være inden for den auditive sans (hørelse), den visuelle sans (syn), den gustatoriske og olfaktoriske sans (smag og lugt), den taktile sans (berøring og følesans) samt den proprioceptive og vestibulære sans (muskel-led-sans og balance).
Et overreagerende sansesystem opfanger flere stimuli end gennemsnittet og bemærker detaljer, som andre måske slet ikke registrerer. Dette kan opleves som overvældende og stressende. Et underreagerende sansesystem kan derimod betyde, at personen ikke reagerer på eller bemærker sanseindtryk, som andre registrerer. Fælles for begge typer er, at de kan påvirke den enkeltes trivsel og deltagelse i hverdagslivet.
Mange mennesker med autisme oplever desuden udfordringer med den interoceptive sans – den sans, der registrerer signaler fra kroppen og skaber forbindelse mellem fysiologiske tilstande og følelser. Udfordringer her kan fx vise sig som nedsat evne til at mærke sult, tørst, smerte eller toilettrang, eller som vanskeligheder med følelsesmæssig selvregulering. Derudover kan en påvirket interoception gøre det svært at aflæse andres kropssprog og mimik, hvilket kan komplicere sociale samspil.
Nervesystemet i alarmberedskab
Mennesker med sensoriske udfordringer kan over tid opleve uro, rastløshed, stress og angst, hvilket kan føre til belastningsreaktioner. Et nervesystem i vedvarende alarmberedskab kan give symptomer fra det autonome nervesystem – den del, der ikke styres af viljen – fx fysisk ubehag som hovedpine, kvalme, mavepine, muskelspændinger eller søvnforstyrrelser.
Adfærden kan også ændres: personen kan virke mere ængstelig, trække sig fra sociale aktiviteter, reagere med øget irritabilitet eller opleve flere konflikter. Uanset udtrykket er det en naturlig reaktion på vedvarende overbelastning. Da symptomerne kan ligne andre tilstande, er det vigtigt, at omgivelserne – både fagpersoner og pårørende – er nysgerrige, undersøgende og afventende i deres fortolkning.
Et liv med autisme og sanseudfordringer
For personer med autisme kan sanseudfordringer påvirke mange aspekter af livet. Det kan gøre det vanskeligt at begå sig i nye omgivelser, deltage i sociale sammenhænge eller fastholde opmærksomheden. Derfor er det centralt at inddrage sanseprofilen i al pædagogisk planlægning og støtte.
En autismevenlig tilgang kan indebære tilpasning af miljøet for at reducere overbelastende sanseindtryk, målrettet sansestimulering for at skabe ro og øget kropsbevidsthed samt træning af sanserne for at styrke den enkeltes reguleringsevne.
Hver autistisk person er unik, og sanseoplevelserne varierer betydeligt. En individuel vurdering og løbende justering er derfor afgørende for at imødekomme den enkeltes behov.
Sensoriske profiler
En Sanseprofil er et undersøgelsesredskab, der anvendes til at afdække og forstå sensoriske bearbejdningsmønstre hos personer med autisme. Redskabet har en pædagogisk og familiecentreret tilgang, idet profilen udarbejdes i tæt samarbejde med fagpersonale, pårørende og – når muligt – personen selv.
Udarbejdelse af sanseprofiler
Udarbejdelsen afdækker, hvordan personen bearbejder og reagerer på sanseinformation, og dermed hvordan vedkommende oplever verden anderledes end andre. På baggrund heraf gives anbefalinger til passende sansemæssig støtte, fx målrettet lav eller intensiv stimulering, afhængigt af personens behov.
Resultatet er en individuel beskrivelse af personens sensoriske profil og anbefalinger til, hvordan omgivelserne bedst kan understøtte trivsel og udvikling gennem tilpasset sansepåvirkning. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og potentialer for trivsel og udvikling. På den baggrund udarbejdes konkrete handlingsstrategier – fx ændringer i det fysiske miljø, aktiviteter, sansestimulering eller støtte til forståelse af adfærd.
Fordele ved målrettet sanseintegration
Mennesker med sansemæssige udfordringer kan have vanskeligheder med at tolke og integrere sensorisk information, hvilket kan påvirke både læring og adfærd. Med målrettet indsats kan sanseintegration forbedres og føre til:
- Øget evne til selvregulering
- Bedre social interaktion og kommunikation
- Øget kropsbevidsthed
- Forbedret koncentration og opmærksomhed
- Styrket selvværd og selvtillid
- Bedre forståelse af kropslig kommunikation hos personale og pårørende
Når vi forstår, hvordan et menneske med autisme oplever verden gennem sine sanser, får vi nøglen til at skabe tryghed, ro og overskud. Små justeringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel – både for trivsel, selvforståelse og for følelsen af at høre til.