3. Belastningsreaktioner og trivsel
Trivsel udgør en grundlæggende forudsætning for læring, udvikling og deltagelse – og er et centralt omdrejningspunkt i Center for Autismes faglige praksis. Mange autistiske personer oplever perioder med belastningsreaktioner, hvor summen af krav og miljømæssige stimuli overstiger deres aktuelle kapacitet. Dette kan føre til markant mistrivsel og funktionstab, som påvirker både hverdagsmestring og livskvalitet.
Belastningsreaktioner forstås ikke som tegn på personlig svaghed, men som meningsfulde signaler om, at personens indre og ydre balancer er forstyrret. Det er derfor en faglig kerneopgave at identificere mønstre og graden af belastning og at understøtte både forebyggelse, stabilisering og genopbygning af trivsel over tid.
Typiske belastningsreaktioner
Belastningsreaktioner kan manifestere sig på mange forskellige måder. Blandt hyppige udtryk ses:
- Øget rigiditet og behov for kontrol
- Graden af stimming/gentagelsesadfærd
- Tilbagetrækning, stilhed og reduceret initiativ
- Søvnforstyrrelser, appetitændringer og energitab
- Øget emotionel sårbarhed – fx angst, nedtrykthed eller vrede
- Sansemæssige overreaktioner på fx lyd, lys, berøring eller fødevarer
- Meltdowns, shutdowns eller selvskadende adfærd
Hos børn og unge ses ofte mere indirekte symptomer, såsom ufrivilligt skolefravær, sociale konflikter eller motorisk uro. Reaktionerne må altid ses i relation til omgivelsernes krav og personens ressourcer. Det ikke altid er muligt at se belastningen som en direkte konsekvens af en handling, en stimulus, en situation, et krav eller andet, da maskering som reaktion på belastning er udpræget benyttet coping strategi.
Sanseforstyrrelser og stress
Sansemæssige forskelle udgør for mange autistiske personer en væsentlig kilde til overbelastning og stress. Over- eller undersensitivitet over for sanseinput som lyd, lys, bevægelse, lugt eller kropslige fornemmelser kan skabe en kontinuerlig følelse af overstimulering, ubehag og utryghed. Sansebearbejdning spiller derfor en central rolle. Se fx Dunn (1997); Kranowitz (2005) eller Vermeulen (2022).
I Center for Autisme arbejder vi systematisk med at tilpasse indsatsen ud fra alle tilgængelige oplysninger om borgeren/eleven og hvad der tidligere har virket samt udarbejde individuelle anbefalinger, der omfatter tilpasning af fysiske miljøer, struktur og kommunikation. Målet er at reducere unødige stimuli og fremme en følelse af indre ro, tryghed og selvregulering.
Traumer og langvarig belastning
Flere personer med autisme har erfaringer med langvarig mistrivsel, som kan være forbundet med mobning, social isolation, fejlbehandling, overstimulering eller grænseoverskridende oplevelser. Gentagne belastninger af denne art kan føre til traumer traumereaktioner, som beskrevet af bl.a. Bessel van der Kolk (2014) og Bruce D. Perry (2017). Disse komplekse belastningstilstande overses ofte i både udredning og intervention. Eksempelvis er maskering og skjult mistrivsel er beskrevet af Price (2022).
Center for Autisme arbejder traumeinformeret og har fokus på de bagvedliggende erfaringer, der kan præge en persons reaktionsmønstre. Spørgsmål som “Hvad har denne person været udsat for?” og “Hvad er der brug for at genetablere tillid til?” guider den faglige tilgang. Indsatserne tilrettelægges med udgangspunkt i tryghed, stabilitet og i et tempo, der er afstemt med personens beredskab.
Krop, kost og identitet
Fysisk trivsel og kropsbevidsthed er nært forbundet med psykisk velbefindende. Mange autistiske personer har vanskeligt ved at registrere eller tolke signaler fra kroppen – eksempelvis sult, træthed eller ubehag. Dette kan føre til udfordringer med spisemønstre, søvn og sensorisk selvforståelse.
Vi støtter udvikling af kropsbevidsthed og sundhedskompetence på den enkeltes præmisser. Derudover anerkender vi, at spørgsmål om kønsidentitet og kropslig selvopfattelse kan have stor betydning for individets trivsel og ret til at blive mødt som den, man er. Vi møder derfor den enkelte med respekt, åbenhed og støtte til identitetsafklaring, hvor det er relevant.
Tilgang til belastningsreduktion
Arbejdet med belastningsreduktion tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor både indre og ydre faktorer adresseres. I praksis omfatter indsatsen bl.a.:
- Identifikation af belastningsudløsere og stressorer
- Etablering af struktur, forudsigelighed og mulighed for pauser
- Træning og styrkelse af mestringsstrategier og alternativ adfærd
- Justering af krav og kommunikation i hverdagen
- Inddragelse af kroppen gennem sanseintegration, bevægelse, rytme og ro
- Styrkelse af relationel tryghed og oplevelse af medbestemmelse
Grundlæggende forstås belastningsreaktioner ikke som udtryk for fejl eller dysfunktion i individet, men som signaler om, at omgivelserne og støtten bør tilpasses mere præcist. Det er en opgave, som kræver faglighed, respekt og vedvarende opmærksomhed.
Henvisninger
- Dunn, W. (1997). The Impact of Sensory Processing Abilities on the Daily Lives of Young Children and Their Families: A Conceptual Model. Infants and Young Children, 9(4), 23–35.
- Kranowitz, C. S. (2005). The Out-of-Sync Child: Recognizing and Coping with Sensory Processing Disorder. Perigee Books.
- Perry, B. D. & Szalavitz, M. (2017). The Boy Who Was Raised as a Dog. Basic Books.
- Price, D. (2022). Unmasking Autism – The Power of Embracing Our Hidden Neurodiversity. Harmony Books
- van der Kolk, B. (2014). The Body Keeps the Score: Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma.
- Vermeulen, P. (2022). Autisme og sanser – Fra sansning til meningsskabelse. Specialpædagogisk Forlag.