2. Forståelsen af autisme
Center for Autismes forståelse af autisme hviler på opdateret faglig viden og mange års praksiserfaring. Autisme anskues som en medfødt, livslang anderledeshed i hjernens udvikling, som har betydning for, hvordan individet bearbejder information, forstår sociale sammenhænge og navigerer i verden – en tilgang som genfindes hos førende autismeforskere som bl.a. Simon Baron-Cohen et al. (1995) og Tony Attwood (2007). I Danmark diagnosticeres autisme med udgangspunkt i de internationale kriterier beskrevet i WHO’s klassifikationssystem, ICD11.
Vi betragter autisme som en del af den menneskelige neurodiversitet, hvilket understøttes af bl.a. Silberman (2016) og Milton (2018). Dette indebærer en anerkendelse af, at autistiske personer bearbejder sociale, emotionelle og sensoriske indtryk på en kvalitativt anderledes måde end neurotypiske personer. Disse forskelle påvirker bl.a. områder som social forståelse, kommunikation, fleksibilitet, selvregulering og sansebearbejdning. Neurodiversitet er ikke en afvigelse, men en variation, og kommer forskelligt til udtryk afhængigt af individets alder, livserfaringer, støttebehov og omgivelser.
Autisme er ikke én fast størrelse, men et spektrum, hvor profil og funktionsniveau varierer betydeligt. To personer med samme diagnose kan have vidt forskellige behov, styrker og livsvilkår. Derfor er det afgørende at møde det enkelte menneske med en åben, nuanceret og differentieret tilgang.
En flerdimensionel tilgang
Center for Autisme anvender en helhedsorienteret og flerdimensionel forståelsesramme, der integrerer følgende faktorer:
- Graden og typen af autistiske træk
- Kognitiv profil, herunder intelligens, eksekutive funktioner og sensorisk bearbejdning
- Tilpasningsfærdigheder og grad af selvstændighed
- Komorbide vanskeligheder såsom angst, depression, ADHD, OCD eller spiseforstyrrelser
- Psykosociale forhold og personens livshistorie
- Miljømæssige krav og kvaliteten af den tilgængelige støtte
Denne tilgang afspejler de nyeste diagnosemanualer (ICD-11 og DSM-5 – se henvisninger nedenfor), hvor der lægges vægt på en samlet vurdering af funktion og støttebehov frem for faste underdiagnoser. Det er i tråd med vores praksis, hvor hver støtteindsats tilrettelægges individuelt og kontekstafhængigt.
Psykologiske nøgleområder
Inden for både forskning og praksis peges der ofte på tre psykologiske kerneområder, hvor mange autistiske personer oplever særlige udfordringer:
- Mentalisering: Vanskeligheder med at forstå og forudsige andres tanker, følelser og intentioner (Baron-Cohen et al. (1995))
- Central koherens: Detaljefokuseret bearbejdningsstil og udfordringer med at danne helhedsforståelser (Vermeulen (2018))
- Eksekutive funktioner: Udfordringer med planlægning, organisering, fleksibilitet og selvregulering (Attwood (2007))
Disse områder har betydning for både adfærd, læring, følelsesliv og social deltagelse.
I Center for Autisme er vi samtidig optaget af flere overlappende og relaterede områder, som har afgørende betydning for trivsel:
- Sansebearbejdning: Mange autistiske personer oplever sensorisk hyper- eller hyposensitivitet, som kan føre til overstimulering, stress og udmattelse
- Traumer og belastning: Gentagne negative oplevelser såsom afvisninger, misforståelser eller overeksponering kan medføre langvarige belastningstilstande, der forstærker eksisterende sårbarheder
- Kropsbevidsthed og identitet: Køn, spisemønstre og relationen til kroppen spiller ofte en central rolle i selvforståelsen og har betydning for både trivsel og livskvalitet
Disse aspekter indgår som integrerede elementer i den faglige vurdering og tilrettelæggelse af støtten. Vi arbejder for at fremme forudsigelighed, minimere overstimulering og styrke den enkeltes muligheder for at forstå og regulere egne reaktioner.
Vi arbejder derfor med blik for den enkeltes livsforløb, tidligere erfaringer og fremtidige ønsker – ikke kun som baggrundsinformation, men som en aktiv del af indsatsens mål og retning.
Udvikling over tid
Autisme som grundlæggende neurologisk disposition ændrer ikke karakter over tid. Men individets funktionsniveau og trivsel kan udvikle sig betydeligt gennem relationer, erfaringer og passende støtte (Attwood (2007); Vermeulen (2018)). Både fremgang og øget sårbarhed kan opstå i forskellige livsfaser – eksempelvis ved overgang fra ungdom til voksenliv – og det stiller krav om kontinuerlig justering og livsløbsperspektiv i den faglige tilgang.
Vi arbejder derfor med blik for den enkeltes livsforløb, tidligere erfaringer og fremtidige ønsker – ikke kun som baggrundsinformation, men som en aktiv del af indsatsens mål og retning.
Autisme og samfund
Autisme manifesterer sig ofte i samspil med omgivelserne. Mange autistiske personer oplever deres miljø som præget af uforudsigelighed, høje krav og lav tolerance for forskellighed. Det kan føre til overbelastning, mistrivsel og tilbagetrækning. Derfor arbejder Center for Autisme ikke alene med individet, men også med omgivelserne.
Vores praksis har et tydeligt dobbeltblik:
På den ene side støtter vi den enkelte i at opbygge mestringsstrategier, selvforståelse og deltagelseskompetencer – på den anden side arbejder vi aktivt for at skabe mere fleksible og autismevenlige miljøer.
Det indebærer blandt andet:
- At reducere kompleksitet og overstimulering i hverdagsmiljøer
- At arbejde med visuel tydelighed, struktur og forudsigelighed
- At bidrage til øget viden og forståelse hos fagpersoner, pårørende og beslutningstagere
Målet er ikke tilpasning til et system, men at skabe positivt samspil mellem individets forudsætninger og de kontekster, vedkommende indgår i.
Henvisninger
- American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5). 5th ed.
- Attwood, T. (2007). The Complete Guide to Asperger’s Syndrome. Jessica Kingsley Publishers.
- Baron-Cohen, S., Leslie, A. M., & Frith, U. (1995). Does the autistic child have a “theory of mind”? Cognition, 21(1), 37–46.
- Milton, D. (2018). A Mismatch of Salience: Explorations of the Nature of Autism from Theory to Practice. Pavilion Publishing.
- Silberman, S. (2016). Neurotribes – The Legacy of Autism and the Future of Neurodiversity. Allen & Unwin.
- Vermeulen, P. (2018). Autisme 2.0 – En autismevenlig pædagogik.
- WHO (2022). International Classification of Diseases (ICD-11) – Chapter on Neurodevelopmental Disorders.