5. Faglige metoder og tilgange
Center for Autismes faglige arbejde bygger på en bred, tværfaglig og individualiseret tilgang. Vores
målgruppe spænder over børn, unge og voksne med vidt forskellige forudsætninger, funktionsprofiler og støttebehov. Det fordrer et metodisk beredskab, hvor tilgange vælges og tilpasses med udgangspunkt i den enkelte persons behov, mål og kontekst.
Vi anvender ikke én fast eller universel metode, men arbejder eklektisk og refleksivt. Metoder vurderes og inddrages ud fra deres anvendelighed og effekt i den konkrete situation – ikke ud fra metodemonotoni. Det betyder, at fagpersoner løbende reflekterer over metoder i praksis og justerer tilgangen, så den fremmer reel forandring, trivsel og deltagelse.
Faglige tilgange i praksis
I det daglige arbejde anvender vi en række anerkendte og praksisafprøvede tilgange, herunder:
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT): En struktur- og visualiseringsbaseret tilgang, hvor sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger gøres konkret og tilgængelig for personer med autisme. Tilpasses individuelt med brug af fx tegninger, skemaer og metaforer.
- KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik): En styrkebaseret tilgang med fokus på realistisk mestring, anerkendelse og udviklingsstøtte i et respektfuldt og konkret sprog.
- Low Arousal: En konfliktnedtrappende og relationsbeskyttende tilgang, som søger at minimere magtanvendelse og bevare tryghed – særligt ved udadreagerende adfærd. (Se fx Elvén (2017) samt Elvén & Sandel (2015)).
- Strukturpædagogik (TEACCH-inspireret): En systematiserende tilgang med brug af visuel struktur, der skaber forudsigelighed, overskuelighed og fremmer selvstændighed.
- Psykoedukation: Formidling af viden om autisme og egne reaktioner – tilpasset den enkeltes forståelsesniveau, alder og modenhed samt udvikling af håndteringsstrategier. Målet er øget selvindsigt og bedre håndtering af hverdagsudfordringer ( se bl.a. Nielsen (2019) samt Vermeulen (2018)).
- Konsultativ tilgang: Indirekte intervention gennem rådgivning og sparring med pårørende og fagpersoner, med fokus på at fremme den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder.
- Narrativ og identitetsstøttende tilgang: Anvendes især med unge og voksne, hvor arbejdet med livshistorie, fortælling og selvforståelse understøtter identitetsdannelse og personlig afklaring.
- Traumebevidst tilgang: En ramme for samarbejdet med borgeren, som kan understøtte vedkommendes recovery og rehabilitering. Ved at anerkende kompleksiteten i, hvordan traumetilstande kan manifestere sig, får vi et bredere perspektiv på specifikke adfærdsmønstre og de mulige indsatser, der kan styrke livskvaliteten (se fx Social- og Boligstyrelsen (2023)).
Visuelle og kommunikative redskaber
Visuelle og strukturskabende redskaber spiller en central rolle i støtten til mange autistiske personer. Visuelle formater understøtter kognition, reducerer abstraktionskrav og fremmer forståelse, overblik og selvregulering.
Blandt de redskaber, vi anvender, er:
- Isbjergmodellen: Et analyseværktøj, der synliggør bagvedliggende faktorer bag adfærd og hjælper til at adskille adfærd fra intention eller behov.
- Samtaleredskaber: Bruges til at afkode, forberede eller bearbejde sociale situationer. Fx Tegneseriesamtaler, sociale historier og Talking Mats.
- Piktogrammer og visuelle skemaer: Tydeliggør struktur, sekvenser og opgaver, og gør daglige forløb forudsigelige og håndterbare.
- Let’s Visualize: Et fleksibelt visuelt materiale udviklet til at understøtte selvforståelse og dialog om indre tilstande og ydre hændelser.
Individuelt tilpasset metodevalg
I Center for Autisme er det grundlæggende princip, at metoden aldrig er målet i sig selv. Det centrale er, hvilken virkning metoden har i praksis – for den enkelte. Valg og anvendelse af metode skal altid give mening for personen og understøtte vedkommendes trivsel, udvikling og mulighed for deltagelse.
Metodevalg forudsætter derfor faglig refleksion, åbenhed over for justering og et kontinuerligt fokus på, hvordan praksis opleves og fungerer i den konkrete relation og kontekst.
Henvisninger
- Elvén, B. H. (2017). Adfærd der skaber trivsel. Dansk Psykologisk Forlag.
- Elvén, B. H. & Sandell, R. (2015). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser. Dansk Psykologisk Forlag.
- Nielsen, M. (2019). Børn og unge med autisme – en praksisnær tilgang.
- Vermeulen, P. (2018). Autisme 2.0 – En autismevenlig pædagogik.
- Social- og boligstyrelsen (2023). https://www.sbst.dk/udgivelser/2023/anbefalinger-til-at-arbejde-traumebevidst-i-den-sociale-indsats-med-voksne-