Om begrebet “Neurodiversitet”

Teamdag hos Center for Autisme i Herlev
Picture of Susanne Rysbjerg

Susanne Rysbjerg

Områdechef for Erhvervsafdelingen og AVA (Autisme, Viden, Aktivitet - støttet og beskyttet beskæftigelse)

Forestil dig altid at være blandt mennesker, der taler et sprog, du ikke forstår. Forvirringen, usikkerheden og kampen for selv at blive forstået er virkelighed for mange mennesker, der skal navigere i systemer og strukturer skabt til “det gennemsnitlige hoved”.

Neurodiversitet handler om at sætte ord på denne forskellighed – og om at skabe plads til den.

Hvad betyder begreberne?

  • Neurodiversitet: En samlet betegnelse for den naturlige variation af hvordan menneskers hjerner fungerer. Det handler ikke om “bedre” eller “dårligere”, men om forskellighed.
  • Neurotypisk: Personer, der fungerer på måder, som flertallet gør, og som mange strukturer i samfundet er bygget op omkring.
  • Neurodivergent: Personer, hvis hjerne arbejder anderledes end gennemsnittet – fx mennesker med autisme, ADHD, dysleksi (ordblindhed), Tourettes syndrom eller blandede profiler.

Begreberne giver os et fælles sprog, så vi kan tale om trivsel, læring, støtte og rettigheder uden at reducere mennesker til diagnoser alene.

Fra sygdomstankegang til forståelse af forskellighed

I mange år var neurologiske forskelle først og fremmest defineret som kliniske afvigelser. Den medicinske model pegede især på “symptomer”, “problemer” og “behandling”. Dette perspektiv er stadig vigtigt – især når mennesker har betydelige støttebehov.

Men neurodiversitetsperspektivet tilføjer noget andet: et fokus på styrker, og at andre måder at fungere på også kan være ressourcer.

Sociologen Judy Singer, som introducerede begrebet neurodiversitet, beskrev det som en naturlig variation på linje med køn eller temperament. Andre bruger et billede: “Det var en mand med stort detaljefokus, der opfandt spyddet – ikke dem, der smalltalkede omkring bålet.”

Pointen er ikke, at “anderledes” altid er “bedre”, men at vi kun ser en lille del af billedet, hvis vi udelukkende med det medicinske perspektiv fokuserer på begrænsninger. Mange neurodivergente variationer kan være værdifulde ressourcer – fx dyb koncentration, fokus på detaljer eller stærke specialinteresser.

Og som med alle andre menneskelige karaktertræk gælder det: At forskelle både kan være en udfordring og en gave afhængigt af miljøet omkring personen.

Nye stemmer – nye fællesskaber

Digitale platforme har givet neurodivergente mennesker mulighed for selv at fortælle deres historie. Sociale medier, blogs og internationale fællesskaber har gjort det lettere at finde ligesindede og bevæge sig væk fra stereotype fremstillinger.

Et eksempel på dette er Amanda Baggs’ ikoniske video fra 2007 “In My Language” https://www.youtube.com/watch?v=JnylM1hI2jc, som udfordrede forestillingen om, at tale er den eneste gyldige måde at kommunikere på.

Et andet eksempel er sloganet: “Nothing about us without us”. Dette slogan har sin opstart i politiske og etniske grupperinger i Centraleuropa for flere hundrede år siden. Det er fortsat et slagkraftigt slogan, som også har fået stor betydning indenfor neurodivergente fællesskaber. Dette statement betyder at de mennesker, der er objekter for forskning, politiske beslutninger osv., selv skal være inddraget i disse beslutninger. Ift. forskning på områder vedrørende neurodiversitet er der også i de senere år kommet et langt større fokus på dette – dels af etiske årsager, men også fordi forskningsresultaterne bliver mere troværdige.

Fokus på neurodiversitet er dog ikke et quickfix – det er et fagligt begreb og perspektiv, der skal omsættes til konkret praksis, før det får værdi for både neurodivergente og neurotypiske individer.

Mennesker med højt støttebehov – en nødvendig nuancering

En vigtig udvikling i debatten er erkendelsen af, at neurodiversitetsbegrebet også skal omfatte mennesker med meget højt støttebehov. Nogle har begrænset sprog, alvorlige kognitive udfordringer og behov for støtte døgnet rundt.

For denne gruppe bruger vi i Danmark betegnelsen svær autisme for at synliggøre, at støttebehovet for disse mennesker er markant anderledes end for personer med fx højt fungerende autisme.

Diskussionen er kompleks: På den ene side kan begrebet “svær autisme” tydeliggøre behov for specialiserede indsatser og sikre, at gruppen ikke overses. På den anden side kan det også risikere at fastholde mennesker i kategorier, der udelukker dem fra deltagelse i samfund og fællesskaber.

Det afgørende er balance: Neurodiversitetsforståelsen må aldrig betyde, at vi ignorerer store støttebehov. Omvendt må støttebehovet aldrig overskygge menneskets ret til respekt, individualitet, værdighed og muligheder.

Barrierer og faldgruber i forhold til neurodiversitetstænkning

Selvom forståelse og accept af begrebet neurodiversitet vokser, er der stadig udfordringer:

  • Mange institutioner, skoler og organisationer tænker fortsat i “normalitet” og “afvigelse”. Og ser de neurologiske forskelle som problemer.
  • Lærere og fagprofessionelle kan mangle tid, viden og redskaber til at skabe reel inklusion.
  • Forældre kan opleve, at talen om “styrker” nogle gange kan skygge for barnets reelle vanskeligheder.
  • Diagnoser er stadig hovedvejen til hjælp og støtte.

Ingen vinder noget ved at begrebet neurodiversitet anvendes som identitetspolitik og/eller kommer til at stå i modsætning til en klassisk medicinsk forståelse. Det er nødvendigt at vi finder en vej, hvor forståelserne samles med faglighed, systematik, realistiske rammer og støtte, der faktisk hjælper mennesker i hverdagen.

Den videre vej

I vores optik er neurodiversitet ikke et opgør med diagnoser eller et romantiseret syn på forskellighed. Det er en måde at forstå mennesker på, der gør det lettere at skabe forløb, læringsmiljøer og hverdagsstrategier, der virker.

I praksis betyder det fokus på:

  • Forudsigelighed og tydelige strukturer
  • Individuelt tilpassede strategier
  • Visuelle støttesystemer og klar kommunikation
  • Pauser og mulighed for at regulere sanseindtryk
  • Respekt for specialinteresser og individuelle styrker
  • Fleksibilitet i undervisning, afklaring og støtteforløb
  • Systematisk samarbejde med familier, skoler og kommuner

Neurodiversitetsbegrebet er et ikke-dømmende perspektiv, der flytter fokus fra “fejl” til forskellighed. Men det gør ikke diagnoser eller specialiseret støtte mindre relevante – tværtimod. Det giver os et bredere udgangspunkt, hvor identitet, trivsel og faglig støtte kan tænkes sammen.

Et inkluderende samfund kræver mere end nye ord. Det kræver fleksible rammer, forståelse for individuelle behov, og vilje til at tilpasse systemerne til menneskene – ikke omvendt.

Når det lykkes, kan alle bidrage på deres egen måde. Det er kernen i vores tilgang til neurodiversitet hos Center for Autisme.

FLERE NYHEDER

Teamdag hos Center for Autisme i Herlev
Nyheder

Om begrebet “Neurodiversitet”

Forestil dig altid at være blandt mennesker, der taler et sprog, du ikke forstår. Forvirringen, usikkerheden og kampen for selv at blive forstået er virkelighed for mange mennesker, der skal navigere i systemer og strukturer skabt til “det gennemsnitlige hoved”. Neurodiversitet handler om at sætte ord på denne forskellighed –

Læs Mere »
LinkedIn

Ventetid er en politisk beslutning.

Tid betyder noget – BÅDE den tid, alt for mange spilder, mens de venter på den rette indsats, på udredninger eller på studiesplads. OG den tid, der IKKE gives, når man tror at et ungt menneske, der har hverken 7. 8. eller 9. klasse på nul komma fem kan løftes

Læs Mere »
LinkedIn

Fodboldtrøje-fredag 🙌 ⚽

I dag er det Fodboldtrøjefredag. Det er Børnecancerfonden, der sætter fokus på at kræft, ikke er for børn. I fonden Center for Autisme har vi på tværs af afdelinger, ansatte og borgere samlet ind til børn med kræft. Vi har sammen indtil videre doneret 1500 kr. og dermed opnået vores

Læs Mere »
LinkedIn

De unge vil gerne. Arbejdsgiverne vil gerne.

Derfor: Prioriter at støtte unge videre i job og uddannelse efter endt stu! Hvis flere mennesker med handicap skal have mulighed for et arbejde, må unge, der afslutter stu, ikke glemmes. Denne gruppe unge har brug for støtte – også i overgangen fra stu. Overgangen fra stu er en kritisk

Læs Mere »
LinkedIn

Hvad er det mest efterspurgte fag på vores stu?

IT/medie?Sport? Nix. Madlavning!I de seneste fire år har madlavning været det mest efterspurgte fag på stu ved fonden Center for Autisme og Incita. Denne udvikling afspejler et dybere behov hos mange unge med autismespektrumsforstyrrelser, som ofte har haft dårlige erfaringer med det traditionelle danske skolesystem. Her er køkkenet et trygt læringsrum.Et

Læs Mere »