Pædagogisk medarbejder til dagsaktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse

I AVA (Autisme-Viden-Aktivitet) møder du hver dag et dedikeret og engageret team af kollegaer, der brænder for at give vores brugere indhold og mulighed for udvikling i dagligdagen. Vores brugere er primært inden for autismespektret, og henvist i dagaktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse.

Vi skal nu ansætte en ny kollega til dagaktivitetstilbuddet – måske er det dig? 

Vores nye kollega: Du er uddannet pædagog, eller har anden relevant uddannelse, samt erfaring fra autismeområdet. Vi vægter at du er initiativrig, har gåpåmod, entusiasme omkring arbejdsopgaverne og masser af energi. Sammen udvikler vi stillingen i forhold til de kompetencer og ideer, du kommer med; dette gælder også ift. konkrete aktiviteter med deltagerne. 

I tæt samarbejde med dine kollegaer, skal du sikre vores fortsatte succes og vækst gennem udførelse af de daglige opgaver og aktiviteter, samt opbygge tillidsbaserede relationer til vores brugere. Du har muligheden for at præge indholdet i dagligdagen efter dine interesser og kvalifikationer og brugernes ønsker. Du skal engagere dig i brugerne, være deres primære kontaktperson, dokumentere deres udvikling, skrive statusrapporter og deltage i statusmøder. Du skal have lyst til at styrke brugernes udvikling og sociale kompetencer, og støtte deres deltagelse i fællesskabet i huset.

Vores forventninger

  • Du har pædagogisk erfaring med voksne med autisme, og hviler i det pædagogiske arbejde.
  • Du kan skabe en fast struktur, samtidig med at du er fleksibel og har et godt overblik.
  • Du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du indgår i teamets samarbejde.
  • Du kan byde ind med aktiviteter og perspektiver, der beriger vores dagligdag.
  • Du har gode skriftlige kompetencer.
  • Du har kørekort

Vi kan tilbyde dig
30-37 timers fastansættelse med arbejdsadresse i Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev.

Vi er en udviklingsorienteret afdeling i rolig vækst. Vi har ca. 25 deltagere i beskyttet beskæftigelse (jf. Servicelovens §103) og ca. 20 deltagere i dagaktivitetstilbud (jf. Servicelovens §104) som vi hver dag støtter i at have meningsfuldt indhold i deres hverdag. Vi har et godt fagligt miljø og et solidt kollegialt fællesskab. Vi har en god og stabil hverdag, hvor vi har let til grin og støtter hinanden. Vi er optaget af at løfte i fællesskab.

Du får et introduktionsprogram med mentor, som støtter dig i de første måneder. Vi har løbende intern sparring og ekstern supervision. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi har flekstid med almindelig arbejdstid mellem kl. 8-15.30 og betalt frokostpause. Vi har røgfri arbejdstid.

Samt desuden en aktiv personaleforening.

Vores arbejdsplads er en dynamisk arbejdsplads med høj faglighed og stor ordentlighed ift. brugere og samarbejdspartnere.

Nysgerrig? 
Har du spørgsmål til fx konkrete arbejdsopgaver eller er du bare nysgerrig efter at høre mere, så ring eller skriv til områdechef Susanne Rysbjerg på telefon 2634 8899 eller mail sry@incita.dk, eller til koordinator Lasse Stiholt Otto på telefon 5164 8340 eller mail laso@centerforautisme.dk. Kig også gerne på vores hjemmeside: www.centerforautisme.dk under særlig tilrettelagt beskæftigelse.

Lyder dette som et job for dig? 
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning på soegjob@incita.dk senest 8. april 2026. 
Mærk venligst din ansøgning ”pædagog til AVA” i emnefeltet. 

Samtaler forventes afholdt i uge 16-17.

Tiltrædelse pr. 1.6.2026. 

Center for Autisme er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, der som del af Fonden Incita er et kraftcenter på det specialiserede socialområde. Vores tilbud tæller bl.a. dagaktivitetstilbud, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), erhvervsafklaring og rådgivning indenfor autisme, herunder som VISO-leverandører.

Incita er en erhvervsdrivende fond der arbejder for formålet at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Siden 1966 har Fonden hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så flere kan opnå et aktivt og ligeværdigt liv som en del af fællesskabet.
I 2022 fusionerede Incita med Center for Autisme.

I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund leverer Incita – Center for Autisme velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomisk og socialt. Vores medarbejdere er fagspecialister indenfor deres felt og motiveres af at gøre en forskel, når fysiske eller psykiske udfordringer står i vejen for en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. 

Incita – Center for Autisme er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt – ved at skabe særlige arbejdspladser hos os selv og gennem partnerskaber med private og offentlige arbejdsgivere i Danmark.

Samlet er vi mere end 150 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Herlev, København, Aarhus og Hørsholm.

FLERE NYHEDER

Arrangementer

Temaaften: ufrivilligt skolefravær i Aarhus 16/04

Vi glæder os til at invitere dig til temaaften om ufrivilligt skolefravær med VISO specialister Hanne Dahl Williams og Line Rishøj i Aarhus d. 16 april 2026. Denne aften sættes der fokus på hvilke forklaringer der er i de enkelte tilfælde typisk ligger bag det ufrivillige skolefravær. Denne aften vil

Læs Mere »
Teamdag hos Center for Autisme i Herlev
Nyheder

Om begrebet “Neurodiversitet”

Forestil dig altid at være blandt mennesker, der taler et sprog, du ikke forstår. Forvirringen, usikkerheden og kampen for selv at blive forstået er virkelighed for mange mennesker, der skal navigere i systemer og strukturer skabt til “det gennemsnitlige hoved”. Neurodiversitet handler om at sætte ord på denne forskellighed –

Læs Mere »
LinkedIn

Ventetid er en politisk beslutning.

Tid betyder noget – BÅDE den tid, alt for mange spilder, mens de venter på den rette indsats, på udredninger eller på studiesplads. OG den tid, der IKKE gives, når man tror at et ungt menneske, der har hverken 7. 8. eller 9. klasse på nul komma fem kan løftes

Læs Mere »
LinkedIn

Fodboldtrøje-fredag 🙌 ⚽

I dag er det Fodboldtrøjefredag. Det er Børnecancerfonden, der sætter fokus på at kræft, ikke er for børn. I fonden Center for Autisme har vi på tværs af afdelinger, ansatte og borgere samlet ind til børn med kræft. Vi har sammen indtil videre doneret 1500 kr. og dermed opnået vores

Læs Mere »
LinkedIn

De unge vil gerne. Arbejdsgiverne vil gerne.

Derfor: Prioriter at støtte unge videre i job og uddannelse efter endt stu! Hvis flere mennesker med handicap skal have mulighed for et arbejde, må unge, der afslutter stu, ikke glemmes. Denne gruppe unge har brug for støtte – også i overgangen fra stu. Overgangen fra stu er en kritisk

Læs Mere »