Autisme og sanserne

Elev med autisme arbejder ved computer. Han har høreværn på fordi hans sanser er forstærkede af hans autisme. I hånden har han en fidget spinner, som hjælper ham med at holde ro.
Picture of Center for Autisme

Center for Autisme

Mennesker med autisme kan opleve sanseindtryk på en anden måde end neurotypiske personer. Nogle har et sansesystem, som enten over- eller underreagerer på stimuli. Det kan være inden for den auditive sans (hørelse), den visuelle sans (syn), den gustatoriske og olfaktoriske sans (smag og lugt), den taktile sans (berøring og følesans) samt den proprioceptive og vestibulære sans (muskel-led-sans og balance).

Et overreagerende sansesystem opfanger flere stimuli end gennemsnittet og bemærker detaljer, som andre måske slet ikke registrerer. Dette kan opleves som overvældende og stressende. Et underreagerende sansesystem kan derimod betyde, at personen ikke reagerer på eller bemærker sanseindtryk, som andre registrerer. Fælles for begge typer er, at de kan påvirke den enkeltes trivsel og deltagelse i hverdagslivet.

Mange mennesker med autisme oplever desuden udfordringer med den interoceptive sans – den sans, der registrerer signaler fra kroppen og skaber forbindelse mellem fysiologiske tilstande og følelser. Udfordringer her kan fx vise sig som nedsat evne til at mærke sult, tørst, smerte eller toilettrang, eller som vanskeligheder med følelsesmæssig selvregulering. Derudover kan en påvirket interoception gøre det svært at aflæse andres kropssprog og mimik, hvilket kan komplicere sociale samspil.

Nervesystemet i alarmberedskab

Mennesker med sensoriske udfordringer kan over tid opleve uro, rastløshed, stress og angst, hvilket kan føre til belastningsreaktioner. Et nervesystem i vedvarende alarmberedskab kan give symptomer fra det autonome nervesystem – den del, der ikke styres af viljen – fx fysisk ubehag som hovedpine, kvalme, mavepine, muskelspændinger eller søvnforstyrrelser.

Adfærden kan også ændres: personen kan virke mere ængstelig, trække sig fra sociale aktiviteter, reagere med øget irritabilitet eller opleve flere konflikter. Uanset udtrykket er det en naturlig reaktion på vedvarende overbelastning. Da symptomerne kan ligne andre tilstande, er det vigtigt, at omgivelserne – både fagpersoner og pårørende – er nysgerrige, undersøgende og afventende i deres fortolkning.

Et liv med autisme og sanseudfordringer

For personer med autisme kan sanseudfordringer påvirke mange aspekter af livet. Det kan gøre det vanskeligt at begå sig i nye omgivelser, deltage i sociale sammenhænge eller fastholde opmærksomheden. Derfor er det centralt at inddrage sanseprofilen i al pædagogisk planlægning og støtte.

En autismevenlig tilgang kan indebære tilpasning af miljøet for at reducere overbelastende sanseindtryk, målrettet sansestimulering for at skabe ro og øget kropsbevidsthed samt træning af sanserne for at styrke den enkeltes reguleringsevne.

Hver autistisk person er unik, og sanseoplevelserne varierer betydeligt. En individuel vurdering og løbende justering er derfor afgørende for at imødekomme den enkeltes behov.

Sensoriske profiler

En Sanseprofil er et undersøgelsesredskab, der anvendes til at afdække og forstå sensoriske bearbejdningsmønstre hos personer med autisme. Redskabet har en pædagogisk og familiecentreret tilgang, idet profilen udarbejdes i tæt samarbejde med fagpersonale, pårørende og – når muligt – personen selv.

Udarbejdelse af sanseprofiler

Udarbejdelsen afdækker, hvordan personen bearbejder og reagerer på sanseinformation, og dermed hvordan vedkommende oplever verden anderledes end andre. På baggrund heraf gives anbefalinger til passende sansemæssig støtte, fx målrettet lav eller intensiv stimulering, afhængigt af personens behov.

Resultatet er en individuel beskrivelse af personens sensoriske profil og anbefalinger til, hvordan omgivelserne bedst kan understøtte trivsel og udvikling gennem tilpasset sansepåvirkning. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og potentialer for trivsel og udvikling. På den baggrund udarbejdes konkrete handlingsstrategier – fx ændringer i det fysiske miljø, aktiviteter, sansestimulering eller støtte til forståelse af adfærd.

Fordele ved målrettet sanseintegration

Mennesker med sansemæssige udfordringer kan have vanskeligheder med at tolke og integrere sensorisk information, hvilket kan påvirke både læring og adfærd. Med målrettet indsats kan sanseintegration forbedres og føre til:

  • Øget evne til selvregulering
  • Bedre social interaktion og kommunikation
  • Øget kropsbevidsthed
  • Forbedret koncentration og opmærksomhed
  • Styrket selvværd og selvtillid
  • Bedre forståelse af kropslig kommunikation hos personale og pårørende

Når vi forstår, hvordan et menneske med autisme oplever verden gennem sine sanser, får vi nøglen til at skabe tryghed, ro og overskud. Små justeringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel – både for trivsel, selvforståelse og for følelsen af at høre til.

FLERE NYHEDER

Ledige stillinger

Center for Autisme søger en specialpædagogisk konsulent

Vi søger en ny kollega til Rådgivningsafdelingen hos Center for Autisme i Herlev.Vores målgruppe er først og fremmest personer på autismespektret, deres nære relationer, samt fagpersoner. Vi møder mennesker i alle aldersgrupper med stor variation i funktionsevne, ressourcer, støttebehov og belastningsgrad.Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel, bidrage

Læs Mere »
Arrangementer

Åbningen af Center for Autisme i Aarhus 18/03

Vi har den store glæde at invitere jer til velkomstreception i anledning af åbningen af vores nye afdeling af Center for Autisme i Aarhus. Vi håber på at se dig.Af hensyn til pladser og forplejning skal du give besked om din deltagelse via vores tilmeldingsformular.

Læs Mere »
LinkedIn

Fastelavn er en sanse-eksplosion 💥

Fastelavn er en gammel dansk tradition og nu er det også en tradition hos os – for i år var der fastelavnsfest for 2. gang i AVA. Stor succes. Stor opbakning. Ugen op til fastelavn blev brugt til forberedelse – der er blevet klippet katte og masker, malet og pyntet

Læs Mere »
Elever står på trappen med lærer og daglig leder på Center for Autismes stu i nordsjælland
Nyheder

Stu Nordsjælland: Ro, nærvær og plads til forskellighed

Et trygt læringsmiljø i Nordsjælland Skolen i Nordsjælland emmer af ro og hygge. Den nyligt opstartede skole danner rammen om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for unge med autismespektrumsforstyrrelser. De små lokaler, de fritlagte bjælker og de gamle trægulve skaber en atmosfære, der minder mere om et hjem end en

Læs Mere »
LinkedIn

”Jeg kommer aldrig til at være en rigtig dreng…”

”Jeg kommer aldrig til at være en rigtig dreng. Det var virkelig svært..(..) jeg skulle virkelig prøve at finde mig selv. Fordi, først var jeg lige non-binær. Og så bare sådan, nej, det føltes ikke rigtigt. Og så var det sådan, okay, nu ved jeg, det her (jeg er transkønnet).

Læs Mere »