AUTISME og TRAUMER

Oplæg på Center for Autisme, hvor to oplægsholdere præsenterer for en fyldt sal af deltagere. Deltagerne lytter engageret til et fagligt foredrag om autisme og pædagogiske metoder.

”Hvordan kan vi forstå mistrivsel hos personer med autisme på nye måder?”

“Hvad er traumetilstande, og hvordan kan de komme til udtryk hos et autistisk menneske?”

Det var nogle af de emner, som mere end 70 fagpersoner, pårørende og autister var mødt op for at høre om i går, da Center for Autisme havde inviteret til faglig temaaften om netop ”autisme og traumer” ved vores to dygtige specialpædagogiske konsulenter og VISO-specialister Janni Lund Christensen og Mette Klarskov.

Janni Lund Christensen og Mette Klarskov talte bl.a. om, hvordan en traumebaseret tilgang kan give nye muligheder i arbejdet med unge og sendiagnosticerede voksne med autisme.
Om hvordan psykofysiologiske oplevelser fra opvæksten – som mobning, følelsen af ikke at passe ind eller mislykket social kommunikation – kan fungere som potentielle traumetriggere, der belaster nervesystemet. Her fremhævede oplægsholderne, at en øget stress-sårbarhed kan være en del af forklaringen, men også at de gængse metoder og modeller ikke altid skaber den ønskede positive effekt.

Oplægsholderne formidlede viden om, hvordan fagprofessionelle kan blive opmærksomme på bagvedliggende traumetilstande – særligt når man oplever, at progression udebliver, eller når unge og voksne med autisme trækker sig tilbage og mister lysten til at prøve nye ting.
Her satte Janni og Mette også fokus på betydningen af at se både hyper- og hypoarousal-tilstande, så vi ikke overser de mere stille tegn, såsom opgivenhed og passivitet.

Hos Center for Autisme har vi stigende opmærksomhed rettet mod den traumebaserede tilgang. Uanset om det handler om elever på stu’en, borgere i AVA (Autisme Viden Aktivitet) eller borgere i en form for rådgivningsforløb.

👏 STOR TAK til Janni Lund Christensen og Mette Klarskov for et spændende og vedkommende oplæg.

👏 STOR TAK til alle jer, der lagde vejen forbi hos os i går i Herlev til et stuvende fuldt temaarrangement (vi talte til mere end 70 fremmødte – og vi havde venteliste).

👏 STOR TAK til Velliv Foreningen, som har doneret penge og dermed givet os mulighed for at afholde (gratis) autismefaglige temaaftner med interne og eksterne autismeeksperter.

🌟 NB!! Kommende temarrangementer (gratis):

🪐 I oktober (tema: “lovgivning ved overgang fra barn til voksen#).
🪐 I november sætter vi fokus på ”autisme og selektiv mutisme” og
🪐 I december ”autisme og angst” (arrangementet finder sted i Aarhus).

Hold øje med vores hjemmeside (link i kommentarspor)
Tilmelding nødvendig.

Følg mere med på vores LinkedIn

FLERE NYHEDER

LinkedIn

Det var festligt & hårdt. Nu er det en tradition 🙌

AVA har netop holdt påskefrokost for 2. gang – så nu er det en tradition!32 personer deltog – og nogen fik lov at gå hjem bagefter, fordi det nok var hyggeligt, men også udtrættende at være så social. Selv til en autismevenlig påskefrokost 🐥 Ugen op til påskefrokosten blev brugt

Læs Mere »
LinkedIn

🌻 sjældent og sjældent spændende jobmulighed

Vi har travlt og søger derfor ny kollega til Rådgivningsafdeling hos Center for Autisme i Herlev. Vores målgruppe er først og fremmest mennesker med autisme samt pårørende og fagpersoner. Vi udreder og rådgiver i alle aldersgrupper og ser borgere med stor variation i funktionsniveau, ressourcer og belastningsgrad. Center for Autisme

Læs Mere »
LinkedIn

GLÆDELIG AUTISME UGE 2026 🙌

Her kommer en anbefaling til alle autistiske mennesker og andre med interesse for feltet: Autismeforeningen har igen i anledning af Autismeugen (d. 23.-29. marts), sammensat et program med forskellige webinarer, som man gratis kan tilmelde sig. Find link i kommentarspor

Læs Mere »
LinkedIn

En historisk dag i fondens historie 🙌

Idag holdt vi åbningsreception for Center for Autisme i Aarhus.Og sikke en festlig dag. 1000 tak til alle jer, der lagde vejen forbi. Det var meget overvældende. Fondens direktør Christina Grøntved bød velkommen og derefter var der en tale med @dorte schandorf næstformand i Autismeforeningen, som understregede de tætte bånd

Læs Mere »
LinkedIn

AUTISME & ADHD

Hos Center for Autisme ser vi at mange af vores autistiske unge på stu også har en ADHD diagnose. Hvad er en god stu for unge med ADHD? Der findes ikke et entydigt svar, men vi har bedt skoleleder, socialrådgiver Anja Clausen fra stu Incita Sydhavn om at sætte ord

Læs Mere »