Faglig viden

Der findes ikke en enkelt årsag. Forskning viser dog, at autisme sandsynligvis er genetisk. Noget tyder også på, at autisme i visse tilfælde kan opstå som følge af miljøpåvirkning under fosterets udvikling. Der forskes i stigende grad i autismes forskellige udtryk, og det er endnu ikke muligt, at forklare hvorfor nogle udvikler én type adfærd og problematikker og andre udvikler sig på en helt anden måde. Både arv og miljø spiller en rolle for udvikling af autisme, men hverken arvelig disponering eller miljøpåvirkning kan alene resultere i autisme.

Der er stor forskel på autister og på hvordan autismen påvirker den enkelte i hverdagen. Nogle autister kan for eksempel primært have svært ved det sociale og med verbal kommunikation, men ikke have sanse- og adfærdsmæssige problemer – og omvendt. Det er derfor, man kalder autisme for et spektrum – for autister kommer i lige så mange varianter som regnbuens farver og man behøver ikke leve op til alle diagnosekriterierne for at have autisme

Nej. Autisme er et skjult handicap og man kan således (og naturligvis) ikke på baggrund af en persons udseende vurdere, om personen er autist. Stereotype forestillinger og fordomme om autisme gør netop, at mange autister mødes med skepsis i samfundet, når de fortæller, at de har en autismediagnose.

Det er i forvejen et stort problem, at mange autistiske personer bevidst og/eller ubevidst maskerer deres autistiske side – hvilket vil sige, at de bruger enorme ressourcer på at forsøge at leve efter ikke-autistiske menneskers normer og adfærd – og således nærmest hver dag spiller skuespil som neurotypikere.

Nej, autisme er ikke en psykisk sygdom. Autisme er et neurologisk handicap.

Mennesker med autisme har dog en øget risiko for komorbiditet (dvs. at autismen optræder samtidig med eksempelvis psykisk sygdom). Autistiske mennesker er således i højere risiko for sygdomme som fx stress, angst, depression, som blandt andet skyldes overbelastning og mistrivsel. Psykiske sygdomme kan behandles med medicin og/eller terapi og mange psykiske sygdomme kan kureres. Autisme er ikke en sygdom og kan ikke kureres.

Komorbiditet betyder, at flere diagnoser er tilstede hos den enkelte person. Hos mange mennesker med autisme vil komorbiditet optræde i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. De hyppigste komorbide lidelser, der forekommer sammen med en autismediagnose, er ADHD, angst og epilepsi, men spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, OCD, skizofreni og udviklingshæmning forekommer også. Hjernen og tarmfloraen er tæt forbundet og der er påvist en sammenhæng mellem mavetarmsygdomme og autisme. Flere somatiske tarmsygdomme som colitis-ulcerosa og crohns sygdom er også ofte komorbide lidelser i forbindelse med autisme.

Afhængigt af hvem man spørger, så er der forskellige præferencer for, hvordan man bør omtale en person med en autismediagnose. Studier har vist, at de fleste personer med en autismediagnose foretrækker at bruge “identity-first-language“ og således blive omtalt som autister – fordi den autistiske del anses for værende uadskillelig fra personens identitet og personlighed. Omvendt, så foretrækker mange fagpersoner at omtale autister som personer med autisme, fordi de ikke ønsker at reducere individer til deres diagnose.

Det kan derfor anbefales at spørge personen med en autismediagnose, om hvilket sprogbrug han/hun/de foretrækker og efterfølgende benytte dette.