Forår betyder ny autismeviden ? I april 2025 slår Autismeforeningen nemlig dørene op for SIKON – Autismeforeningens kurser og konferencer 2025, som igen iår fremviser et imponerende program spækket med autismefaglige personer fra ind- og udland. Årets overordnede tema er ”AUTISME +” og sidetemaerne er ”Familiedynamik”, ”Skole & Uddannelse” og ”Beskæftigelse”.
På SIKON 2025 leveres keynote speak bl.a. af Tony Attwood med oplægget ”Trauma and Autistic Adults”. Udover Tony Attwood kommer der et væld af andre dygtige oplægsholdere, der alle er med til at bidrage til et fagligt stærkt program.
I Center for Autisme er vi stolte af igen iår at bidrage med et fagligt oplæg. Denne gang er vi på programmet med “Betydningen af en traumeinformeret tilgang ved autisme og komorbide tilstande (Voksne fra 25 år)”. Traumatiske begivenheder, såsom voldsomme psykiske hændelser og belastende oplevelser i opvæksten, – er en potentiel del af livet. At mennesker med autisme ofte er ekstra sårbare overfor stress, hvilket i værste fald kan vise sig i form af voldsomme belastningsreaktioner, er kendt indenfor det specialiserede pædagogiske/psykologiske arbejde, og det kræver ofte en langvarig pædagogisk/psykologisk indsats.
To af vores dygtige rådgivere Janni Lund Christensen & Mette Klarskov vil med eksempler fra praksis bl.a. tale om, hvordan man med en autismespecifik og traumeinformeret tilgang kan få øje på eventuelle bagvedliggende traumetilstande, som er opstået i opvæksten.
En historisk dag i fondens historie 🙌
Idag holdt vi åbningsreception for Center for Autisme i Aarhus.Og sikke en festlig dag. 1000 tak til alle jer, der lagde vejen forbi. Det var meget overvældende. Fondens direktør Christina Grøntved bød velkommen og derefter var der en tale med @dorte schandorf næstformand i Autismeforeningen, som understregede de tætte bånd