”Mit barn, som har svær autisme, bliver snart myndig, skal hun så selv stå for kontakten med kommunen? Det kan hun ikke”

”Min søn fylder snart 18 år, hvordan kan vi støtte ham fremadrettet – Skal det være som bisidder, partsrepræsentant eller i et værgemål?”

”Hvordan kan vi sikre os, at de ændringer, der kommer brat ved en 18års fødselsdag, er forberedt, så støtten ikke falder væk uden at være erstattet af en anden støtte?”

”Hvad hvis den unge ikke ønsker støtte?”

Det var nogle af de emner, som mere end 60 pårørende, autister og fagpersoner var mødt op for at høre om i onsdags, da Center for Autisme havde inviteret til faglig temaaften om netop ”overgang fra barn til voksen” ved dygtige socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv

Luften sitrede af paragraffer og der blev stillet rigtig mange gode spørgsmål.

💡 Anbefaling fra Inge Louv:
“Hvis den unge ikke har været involveret i egen sagsbehandling i løbet af sin opvækst, så kan overgangen til voksenlivet blive ekstra overrumplende for både forældre og ung. Det er vigtigt i løbet af barnets opvækst, løbende at inddrage og spørge barnet (jf. Barnets lov), så der kan ske en løbende, passende dannelse og forberedelse ift. at blive 18 år og stå med fuld myndighed i eget liv”

Overgangen fra ung til voksen kan være en stor udfordring for såvel familien som kommunen, når unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne nærmer sig voksen tilværelsen.

Hos fonden Center for Autisme arbejder vi med mange mennesker som netop befinder sig i livsfasen mellem barn og voksen. Det gør vi på vores stu, i rådgivningsafdelingen, i vores samværstilbud og i beskæftigelsesindsatserne. Uanset, hvor den unge autist er tilknyttet, er muligheden for at få den rette hjælp og støtte ofte essentiel for at komme godt videre i voksenlivet.

👏 STOR TAK til Inge Louv for et relevant og vedkommende oplæg.

👏 STOR TAK til alle jer, der lagde vejen forbi hos os i Herlev til et stuvende fuldt tema-arrangement (vi talte til mere end 60 fremmødte – og vi havde venteliste).

👏 STOR TAK til Velliv Foreningen, som har doneret penge og dermed givet os mulighed for at afholde (gratis) autismefaglige temaaftner med interne og eksterne autismeeksperter.

🌟 NB!! Kommende temarrangementer (gratis):
🪐 I november sætter vi fokus på ”autisme og selektiv mutisme”
🪐 I december ”autisme og angst” (arrangementet finder sted i Aarhus).

Hold øje med vores hjemmeside (link i kommentarspor)
Tilmelding nødvendig.

Følg mere med på vores LinkedIn

FLERE NYHEDER

LinkedIn

Forestil dig altid at være blandt mennesker, der taler et sprog, du ikke forstår.

Anstrengende, frustrerende, stressende, ikke sandt?!Forvirringen, usikkerheden og kampen for selv at blive forstået er virkelighed for mange neurodivergente mennesker. … og lige for at få begreberne på plads:🟠 NEURODIVERSITET: En samlet betegnelse for den naturlige variation af hvordan menneskers hjerner fungerer. Det handler ikke om “bedre” eller “dårligere”, men om forskellighed.

Læs Mere »
LinkedIn

AUTISME og UFRIVILLIGT SKOLEFRAVÆR

I vores arbejde som VISO-eksperter møder vi oftere og oftere autistiske børn, der ikke længere magter at gå i skole. Det er en meget trist udvikling.Også Autismeforeningens formand Karina Bundgaard peger på at der ses et stigende problem med autistiske børn, der isolerer sig derhjemme (se fx artikel i Politiken

Læs Mere »
LinkedIn

Det var festligt & hårdt. Nu er det en tradition 🙌

AVA har netop holdt påskefrokost for 2. gang – så nu er det en tradition!32 personer deltog – og nogen fik lov at gå hjem bagefter, fordi det nok var hyggeligt, men også udtrættende at være så social. Selv til en autismevenlig påskefrokost 🐥 Ugen op til påskefrokosten blev brugt

Læs Mere »
LinkedIn

🌻 sjældent og sjældent spændende jobmulighed

Vi har travlt og søger derfor ny kollega til Rådgivningsafdeling hos Center for Autisme i Herlev. Vores målgruppe er først og fremmest mennesker med autisme samt pårørende og fagpersoner. Vi udreder og rådgiver i alle aldersgrupper og ser borgere med stor variation i funktionsniveau, ressourcer og belastningsgrad. Center for Autisme

Læs Mere »