Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) kan påvirke børns skolegang negativt, hvis der ikke er fokus på den enkelte elevs autismespecifikke udfordringer. Børn med autisme har brug for særlige målrettede pædagogiske indsatser i løbet af deres skoleliv, og det kan have store konsekvenser for både indlæring og trivsel, hvis der ikke ydes den rette støtte allerede fra starten af skolelivet. Denne artikel belyser nogle faktorer, som konkret påvirker skolehverdagen for børn med autisme, og giver konkrete bud på særlige fokusområder og indsatser, som kan være med til at give det enkelte barn et meningsfyldt skoleliv med fokus på trivsel og udvikling.
Hvordan autisme påvirker skolegangen
Behov for struktur og forudsigelighed
Skolehverdagen er ofte præget af skiftende aktiviteter, forskellige boglige, praktisk/musiske og fysiske fag og forskellige pauseformer – dette for at tilgodese børnenes forskellige måder at lære på, og for at gøre skoledagen sjov og motiverende. For børn med autisme kan alle disse skift være særdeles udfordrende. Hvis børn med autisme har for mange ændringer i løbet af en skoledag – især hvis det er uventet og uden forberedelse – kan det resultere i overbelastning og udløse stress og angst.
Børn med autisme har brug for forudsigelighed. De har brug for at vide, hvad de kan forvente i løbet af deres skoledag og ikke mindst, hvad der forventes af dem. Et skema med aktiviteter skal meget gerne understøttes af en forventningsafstemning; fx hvor længe aktiviteten varer, hvilke opgaver, der forventes afviklet, hvem de skal være sammen med og hvor kan der søges hjælp/støtte. Implicitte forventninger kan være svære at afkode, og manglende overblik over dagens forløb kan skabe utryghed og forvirring. Børn med autisme påvirkes lettere end andre børn af ændringer i struktur og rutiner og bruger ofte længere tid på at bearbejde en situation. Mange vil ikke på egen hånd være i stand til at følelsesregulere, skabe sig et overblik og selv tage initiativ til at deltage uden hjælp/støtte.
Sociale udfordringer
Børn med autisme har meget ofte store synlige og usynlige vanskeligheder i den sociale interaktion med andre, hvilket selvfølgelig spiller en stor rolle i skolelivet. Leg med jævnaldrende i pauserne anses typisk som et frirum, hvor børnene kan få lov til at koble af, men sådan er det langt fra for børn med autisme. Det kræver utrolig meget af børn med autisme at afkode og afstemme sig socialt, da de ikke automatisk kan aflæse de sociale koder og derfor bruger meget af deres energi på at forstå situationen, aflæse og forstå de andre børn og agere efter det.
De sociale udfordringer kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Måske har barnet svært ved at samtale og tage hensyn til de andre elever. Eller måske er barnet meget stille og trækker sig fra fællesskabet. At det sociale samspil er en stor udfordring skyldes, at forestillingsevnen er udfordret, når man har autisme. Det er simpelthen svært at sætte sig i andres sted og derfor svært at forstå og at tage de rette hensyn og indgå på lige fod med de andre børn. Mange finder det meget udfordrende at indgå naturligt i gruppearbejde og fælles aktiviteter og vælger det ofte fra, da det kræver meget af dem. Det sammen er gældende, når det handler om at etablere og vedligeholde venskaber med jævnaldrende. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er fordi, at barnet ikke ønsker at være sammen med andre og ikke er socialt interesseret, men at det i mange tilfælde er for svært for barnet at være i eller skabe en social relation til andre på egen hånd.
Sensoriske udfordringer i skolemiljøet
Mange børn med autisme er udfordret på deres sanser, hvilket kan spille en stor rolle ift. koncentration og stressregulering i løbet af en skoledag. Det er især de sensoriske følsomme børn, som reagerer kraftigt i et klassemiljø, hvor der kan forekomme auditiv eller visuel støj som andre ikke altid vil reagere på. Fx kan lyden af lysstofrør eller skarpt lys virke distraherende og i nogle tilfælde endda smertefuldt. Lugte fra kantine, sløjdlokale eller idrætshal kan være forstyrrende i en grad, der gør det umuligt at fokusere. Fysisk kontakt i trange rum eller i frikvarterer kan være ubehageligt og medføre, at børnene trækker sig fra sociale sammenhænge. De fleste børn med sensoriske udfordringer er ekstra følsomme, men der forekommer også elever med autisme, som modsat har nedsat sensorisk registrering, hvilket betyder, at de skal have ekstra meget stimuli for at mærke og reagere. Og det kan være lige så svært for disse elever at holde fokus, hvis de ikke får ekstra stærke stimuli som fx høj puls ved fysisk aktivitet, hårde kram eller høj musik. Disse sensoriske udfordrede børn er mindst lige så vigtige at have for øje, da mangle på sensoriske stimuli i lige så høj grad kan føre til mistrivsel, idet disse børn hurtigere kan føle frustration og indre uro.
Praktiske tips til lærere og pædagoger
Skab struktur og forudsigelighed
- For at imødekomme elevernes behov for struktur kan du udarbejde visuelle dagsskemaer, der tydeligt viser dagens aktiviteter. Det er vigtigt at forberede eleven på ændringer i god tid, helst skriftligt eller visuelt.
- Skab faste rutiner for overgange mellem aktiviteter, så eleven ved, hvad der forventes. Giv klare og konkrete instruktioner i stedet for åbne opgaver, der kan virke uoverskuelige.
- Etabler faste pladser i klasseværelset og i grupper, så eleven ikke skal bruge energi på at navigere i nye konstellationer hver dag. Konsistens og tydelighed i forventninger hjælper eleven med at fokusere på indholdet frem for formen.
Tilpas kommunikation og sociale krav
- For at støtte eleven i sociale sammenhænge kan du give direkte og konkret feedback på social adfærd. Det er hjælpsomt at tydeliggøre uskrevne regler og sociale forventninger, som andre børn måske opfanger intuitivt.
- Strukturer gruppearbejde med klare roller og opgaver, så eleven ved præcis, hvad der forventes.
- Indfør “sociale pauser” for elever, der har behov for det, hvor de kan trække sig tilbage og lade op.
- Skab rammer for voksenstyrede sociale aktiviteter i frikvartererne, som kan hjælpe eleven med at etablere relationer til klassekammerater på en struktureret måde.
Sensoriske hensyn i undervisningsmiljøet
- For at reducere sensorisk overbelastning kan du tilbyde mulighed for at bruge støjreducerende hovedtelefoner i situationer med meget støj.
- Det kan være værdifuldt at skabe en “rolig zone” i eller tæt på klasseværelset, hvor eleven kan trække sig tilbage ved behov.
- Vær opmærksom på elevens placering i forhold til lys, støj og trafik i klasseværelset.
- Tilbyd løbende aktive pauser med fx en løbetur rundt om skolen til børn med nedsat registrering. Overvej om barnet fx må stå op og lave opgaver eller evt. sidde på en bold i stedet for en stol
Tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde
Et stærkt samarbejde skaber bedre betingelser for barnet. Etabler tæt dialog med forældrene om barnets trivsel og behov, da de ofte har værdifuld viden om, hvad der virker derhjemme. Del strategier mellem skole og hjem, så barnet oplever sammenhæng i tilgangen. Samarbejd med skolens ressourcepersoner som inklusionsvejleder eller AKT-lærer, som kan bidrage med specialviden. Dokumenter systematisk, hvad der virker og ikke virker for barnet, så indsatsen kan justeres løbende på et informeret grundlag. For at reducere risikoen for ufrivilligt skolefravær / skolevægring kan du være opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel som træthed, hovedpine eller mavepine, især hvis de følger bestemte mønstre.
Konklusion
Det er vigtigt at huske, at børn med autisme er lige så forskellige som alle andre børn. Nogle kan trives med minimal støtte i almene klasser, mens andre har behov for omfattende tilpasninger eller specialiserede skoletilbud. Uanset barnets støttebehov er det afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barns unikke profil af styrker og udfordringer. Tilpas støtten løbende – baseret på systematisk observation og evaluering af, hvad der virker for netop denne elev. Involver barnet selv i at finde løsninger, når det er aldersmæssigt muligt, da dette øger motivationen og giver værdifuld indsigt. Hav realistiske forventninger til udvikling og vær tålmodig, da fremskridt ofte sker i små skridt. Fokuser på barnets trivsel og selvværd som fundament for læring, da faglig udvikling forudsætter grundlæggende tryghed. Søg supervision og sparring fra fagpersoner med viden om autisme, når du står over for udfordringer eller bare ønsker større indsigt indenfor autisme.