Low Arousal tilgangen: Håndtering af konflikter

Picture of Lasse Stiholt Otto

Lasse Stiholt Otto

Faglig koordinator i AVA

Konflikter er en uundgåelig del af livet, men måden, vi håndterer dem på, har stor betydning
for udfaldet. Low Arousal er en metode til at minimere stress og angst i konfliktsituationer
ved at bevare roen og undgå eskalering. Metoden er særligt relevant i arbejdet med
personer, der har autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller andre kognitive og emotionelle
udfordringer, men principperne kan anvendes bredt i mange konfliktsituationer.

Hvad er Low Arousal tilgangen, og hvorfor er den vigtig?

Low Arousal tilgangen handler om at håndtere konflikter på en rolig, afstemt og metodisk
måde, hvor målet er at reducere følelsesmæssige reaktioner og skabe et mere forudsigeligt
og trygt miljø. Mange traditionelle metoder til konflikthåndtering bygger på konfrontation,
grænsesætning og hurtig løsning af problemet, men dette kan have den modsatte effekt,
især for personer, der er særligt følsomme over for stress og overstimulering.
Low Arousal metoden fokuserer på at bevare kontrol gennem nedtrapning frem for
konfrontation, minimere triggere og bruge en rolig, ikke konfronterende kommunikation.
Dette gør den særligt effektiv i miljøer, hvor konflikter let opstår, herunder også skoler,
institutioner og i hjemmet.

Forståelse af konflikter og arousal niveauer

Når en konflikt opstår, reagerer hjernen ofte instinktivt gennem en “fight or flight” respons,
hvor enten konfrontation eller flugt bliver den primære strategi. Denne reaktion styres af
amygdala, hjernens center for trusselsvurdering, og kan føre til impulsiv adfærd. For
personer med ASF eller høj stressfølsomhed kan denne reaktion blive forstærket, hvilket kan
resultere i udadreagerende eller tilbagetrukket adfærd.
Høje arousal niveauer kan påvirke evnen til at tænke rationelt og føre til impulsive
handlinger. Når vi bliver overvældede, har vi sværere ved at regulere vores følelser, hvilket
øger risikoen for eskalering af konflikten. For at bryde denne cyklus er det vigtigt at forstå,
hvordan stress, kontroltab og sansemæssige belastninger spiller sammen.

Low Arousal og konflikthåndtering i praksis

Low Arousal tilgangen bygger på nogle grundlæggende principper, der kan anvendes i
mange forskellige konfliktsituationer:

● At bevare roen: Når en konflikt opstår, er det afgørende at forholde sig roligt både
verbalt og nonverbalt. Et hævet stemmeleje eller truende kropssprog kan forværre
situationen, mens en rolig og neutral fremtoning hjælper med at nedtrappe konflikten.

● Nedtrapning frem for konfrontation: I stedet for at insistere på grænser eller
autoritet er det mere effektivt at anvende en nedtrappende strategi. Dette kan være
ved at ændre emnet, personaleskift, tilbyde en pause eller finde en alternativ løsning,
der ikke presser personen yderligere.

● Tydelig og simpel kommunikation: At bruge korte, præcise sætninger, der ikke
overvælder. Undgå lange forklaringer eller spørgsmål, der kræver komplekse svar i
en presset situation.

● Afledning og omdirigering: Hvis en konflikt er under opsejling, kan det være en
god strategi at skifte fokus til noget andet for at bryde den negative cyklus.

● Respekt for personlige grænser: At give plads til personen og respektere deres
behov for afstand kan være afgørende for at reducere spændingerne.

● Benytte pædagogisk kapital: At sænke krav, benytte dig af goodwill fra tidligere og
gå på kompromis med principper.

● Fokus på egen mentaliseringsevne: At have opmærksom på egen
mentaliseringsevne, i forhold til din rummelighed, og muligheden for at kunne have
en andens perspektiv med i en konflikt.

● Mentalisering: At være opmærksom på egne og den andens mentale tilstand,
intentioner, følelser, behov, mål, tanker og ønsker.

Forebyggelse af konflikter med Low Arousal tilgangen

Konflikter kan ofte forebygges, hvis man forstår de faktorer, der udløser dem. Dette gælder
især for personer med ASF, hvor selv små ændringer i omgivelserne kan føre til oplevelse af
højt stressniveau.

● Identificér og minimer triggere: Sansemæssige belastninger som larm, lys eller
uforudsigelig adfærd fra andre kan øge risikoen for konflikter. Ved at skabe et mere
afskærmet og roligt miljø kan man reducere overstimulering.

● Skab forudsigelighed: Struktur og faste rutiner giver tryghed og reducerer
usikkerhed, hvilket igen mindsker stress og følelsesmæssig overbelastning.

● Tilpas interaktionen: Mennesker reagerer forskelligt på sociale situationer, og det er
vigtigt at tage individuelle behov i betragtning. Nogle har fx brug for ekstra tid til at
processere information, mens andre kan have behov for færre stimuli i samtaler.

Efter konflikten: Evaluering og læring

Når en konflikt er overstået, er det vigtigt at reflektere over, hvad der skete, og hvordan
lignende situationer kan forebygges fremover.

● Analyse af konflikten: Hvad udløste konflikten, og hvordan kunne den være
håndteret anderledes?

● Åben samtale: Det kan være gavnligt at tale om konflikten på et senere tidspunkt,
hvor alle parter er rolige. Formålet skal være at forstå hinandens perspektiver frem
for at placere skyld.

● Udvikling af mestringsstrategier: Personer, der ofte oplever høje arousal niveauer,
kan have gavn af teknikker som vejrtrækningsøvelser, pauser og mindfulness til at
håndtere stress.

Konklusion

Low Arousal tilgangen tilbyder en effektiv og respektfuld måde at håndtere konflikter på ved
at minimere stress og følelsesmæssige reaktioner. Gennem forebyggelse, nedtrapning og
en forståelse af arousal niveauer kan man skabe mere trygge og konstruktive relationer –
både i familielivet, skolen og arbejdslivet. Ved at implementere disse principper kan
konflikter blive håndteret på en måde, der reducerer angst og frustration, og i stedet skaber
bedre kommunikation og samarbejde.

FLERE NYHEDER

LinkedIn

Kapacitet, javist – men kvaliteten skal følge med!

”Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) – stu er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse”– står der på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside En vellykket stu kræver mere end blot god vilje og engagement – den kræver faglighed og uddannelse. Hos Incita Center for

Læs Mere »
LinkedIn

I grundskolen med autisme

Børn med autisme har tit brug for særlige målrettede pædagogiske indsatser i løbet af deres skoleliv, og det kan have store konsekvenser for både indlæring og trivsel, hvis der ikke ydes den rette støtte allerede fra starten af skolelivet. For eksempel bliver mange børn med autisme udfordret på deres sanser,

Læs Mere »
LinkedIn

”Vi ses til Skive”

– siger man i autismekredse. Og det er der en god grund til. Skivekonferencen er en international autismekonference, der afholdes årligt og tiltrækker fagfolk fra ind- og udland. Skivekonferencen afholdes og faciliteres af Fonden Samrådet. Igen i år blev vi blæst tilbage af det eminente program med vedkommende, interessante oplæg

Læs Mere »
LinkedIn

AUTISME og SELEKTIV MUTISME

Mange mennesker med autisme oplever udfordringer med at udtrykke sig i sociale sammenhænge. For nogle viser det sig som selektiv mutisme, hvor personen er i stand til at tale, men ikke gør det i bestemte situationer eller sammenhænge. 💡 For at skabe større forståelse for og viden om emnet samt

Læs Mere »
En gruppe elever for undervisning på Center for Autismes stu.
Faglig viden

Autisme i grundskolen: Udfordringer og muligheder

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) kan påvirke børns skolegang negativt, hvis der ikke er fokus på den enkelte elevs autismespecifikke udfordringer. Børn med autisme har brug for særlige målrettede pædagogiske indsatser i løbet af deres skoleliv, og det kan have store konsekvenser for både indlæring og trivsel, hvis der ikke ydes

Læs Mere »